Bolig- og erhvervsejendom i Hjørring står klar

Ejendommen med boliger, butikker og kontorer på Østergade i Hjørring er klar til indflytning en uge før tid.

NCC overdrager det færdige byggeri den 26. april - en uge før oprindelig aftalt. Nu får de kommende lejere en ekstra weekend til at flytte ind. – Vi er ved at gennemgå og kvalitetstjekke hele ejendommen, så vi er sikre på, den er helt klar til indflytning. Byggeriet er gået efter planen - vi har faktisk lidt tid til overs - så vi har aftalt med kunden, at vi skynder os at blive færdige, så de nye beboere kan komme i gang med at indrette sig, inden de skal forlade deres gamle lejemål, siger projektleder Hans Mathiasen, NCC. De 26 færdige boliger i ejendommen efterkommer længere tids stigende efterspørgsel på moderne lejeboliger i centrum af Hjørring. Bygherren, Bygge- og Boligforeningen af 1938, flytter selv ind i 200 kvadratmeter kontorarealer i stuen, hvor der også er indrettet 400 kvadratmeter butiksareal. Rejsebureauet DTF Travel får 500 kvadratmeter lokaler i kælderen. – 22 af lejlighederne i ejendommen er udlejet på forhånd. Vi holder åbent hus i en møbleret lejlighed på søndag den 24. april klokken 13 til 16 for alle som er interesserede i byggeriet, fortæller forretningsfører Jens Ole Jørgensen, Bygge- og Boligforeningen af 1938. Den færdige bygning er placeret helt ud til Østergade. Facaderne er murede i gulrøde sten med pudsede gesimser og rødt tegltag, så de matcher de omkringliggende bebyggelser. Bag bygningen er der skabt et gårdmiljø med opholds- og parkeringsarealer til beboerne. Butikkernes facade vender ud mod Østergade, mens adgangen til boligerne sker fra gårdsiden via opgange med elevator og altangang. Byggeriet er opført af det samme hold arkitekt-, ingeniør og entreprenørvirksomheder, som også har arbejdet sammen om Vendiavej-byggeriet i Hjørring. – Vi har haft et godt samarbejde med NCC indtil nu, og hvis de afleverer byggeriet i samme høje kvalitet som på Vendiavej, kan vi kun være tilfredse, slår Jens Ole Jørgensen fast. Fakta om erhvervs- og boligbyggeriet på Østergade i Hjørring: Beliggenhed: Østergade, 9800 Hjørring Bygherre: Bygge- og Boligforeningen af 1938 Hovedentreprenør: NCC Construction Danmark A/S Arkitekt: Arkitektfirmaet Bundgaard og Kassow, Hjørring Ingeniør: Brix & Kamp A/S. Samlet byggeri: 3.500 kvadratmeter Heraf 26 boliger: 2.400 kvadratmeter Butiksareal: 400 kvadratmeter Kontorareal: 200 kvadratmeter Kælder: 500 kvadratmeter Byggeperiode: Maj 2004 - 26. april 2005 Yderligere oplysninger: Projektleder Hans Mathiasen, tlf. 98 90 08 00 eller pressekoordinator Niels Møller, tlf. 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S Bygge- og Boligforeningen af 1938: Forretningsfører Jens Ole Jørgensen, tlf. 98 92 34 33.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Dokumenter og links