Byggeriets vilkår på agendaen i valgdebatten

Report this content
Læse original

Stor valgdebat med fem politikere overfor 100 medarbejdere i NCC satte byggebranchens vilkår på dagsordenen.

Entreprenøren NCC har netop lagt hus til valgets store debat om byggeriet. De fem politikere Sofie Carsten Nielsen (R), Joachim B. Olsen (LA), Holger K. Nielsen (SF), Jeppe Bruus (S) og Morten Løkkegaard (V) udgjorde panelet, der blev ledt igennem én times debat af ordstyrer og journalist Kurt Strand.

Valgdebatten fandt sted i NCC’s nye hovedkontor i Gladsaxe Company House, hvor godt 100 medarbejdere fra NCC lyttede og deltog aktivt i debatten om byggebranchens vilkår. I sin velkomst til deltagerne sagde strategidirektør i NCC Martin Manthorpe:

”NCC ønsker at være en del af det levende demokrati og gøre ejendoms- og byggebranchen til en del af samfundsdiskussionen. Branchen fylder meget i samfundet. Derfor mener vi også, at sektoren bør være en del af debatten.”

Sagen er, at byggeriet udgør 15 procent af samfundsøkonomien, 30 procent af det producerede affald i samfundet kommer fra byggebranchen, 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug bliver brugt i eksisterende bygninger, og et menneske i vores del af verden tilbringer  90 procent af tiden inden døre.

Emner med betydning for byggebranchen

I debatten blev emnerne innovation, uddannelse, international arbejdskraft, erhvervslivets vilkår og bæredygtighed belyst. Og med en masse spørgsmål fra publikum blev politikerne udfordret og medarbejderne hos NCC fik mulighed for at tage del i den demokratiske proces.

Når NCC deltager i både Folkemødet og huser en valgdebat er det udtryk for, at virksomheden gerne vil være med i den demokratiske proces omkring fremtidens samfund.

”Vi er som branche med til at bygge rammerne for samfundet. Derfor er det vigtigt at være i dialog med politikerne – også i en valgkamp,” siger Martin Manthorpe.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.