Den kongelige belønningsmedalje med krone

Læse original

Udviklingschef Ole-Jan Nielsen, Brande modtager den 10. april 2014 den kongelige belønningsmedalje med krone efter mere end 40 år i NCC Roads A/S.

Ole-Jan Nielsen startede som ung bygningsingeniør i Produktteknisk afdeling i Superfos Construction i Brande.

Men den unge ingeniør havde ambitioner og avancerede hurtigt til laboratoriechef og senere afdelingschef. I 1999 blev virksomheden en del af NCC-koncernen og i 2004 blev Ole-Jan Nielsen udviklingschef med ansvar for udvikling og marked i virksomheden.

Ole-Jan Nielsen har bl.a. været initiativtager til udvikling af funktions- og partneringskontrakter, der siden år 2000 har været med til at få kommunernes vejbudget til at række længere. Endvidere har Ole-Jan Nielsen stået i spidsen for flere udviklingsprojekter i NCC Roads A/S, bl.a. ABB asfalt, som er et sporkøringsresistent asfaltmateriale samt udvikling af asfalt med lav rullemodstand.

Ole-Jan Nielsen kunne den 1. januar 2014 fejre sit 40 års jubilæum i NCC Roads A/S.

Ole-Jan Nielsen har nu valgt at træde tilbage for at gå på pension, men vil dog også fremover være tilknyttet NCC Roads A/S som konsulent.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Anders Kargo, adm. direktør, NCC Roads Danmark, telefon 45 23 23 90 15

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Bolig.

I 2013 havde NCC i Danmark en omsætning på 4,9 mia. DKK og cirka 2.400 ansatte. NCC Roads dækker hele værdikæden fra indvinding og forædling af råstoffer over produktion og udlægning af asfalt til servicering af veje

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links