Drivhusproducent udvider

NCC opfører produktions- og lagerhal til drivhuseproducenten Juliana. Ordren til NCC er på cirka 15 millioner kroner.

NCC har vundet totalentreprisen på opførelsen af drivhusefabrikanten Julianas nye produktions- og lagerhal på Sivlandsvænget i Odense. Bygningen opføres ved siden af Julianas domicil fra 1998, som NCC også har bygget. – Vi er glade for, at vores nabo Juliana endnu engang har valgt os til at bygge for dem, siger projektleder Ole Kristensen, NCC Construction Danmark A/S. Bygningen opføres i sandwichelementer i beton. Den otte meter høje hal er i to etager, i noget af stueetagen bliver der produktion af tilbehør til drivhuse, mens 1. sal og resten af stueetagen indrettes til lager. – Vi oplever stor vækst, og vi har gennem længere tid været nødt til at leje lagerplads ude i byen. Det giver os en stor fordel, at vi nu får samlet vores lagre og dele af produktionen ved siden af vores hovedkontor. For en sæsonbetonet virksomhed som vores er det nødvendigt med meget lagerplads, siger Julianas direktør, Frans Vindbjerg. Byggeriet går i gang i begyndelsen af april og forventes færdig 1. december i år. Der forventes ingen særlige støjgener for naboerne på grund af byggeriet. FAKTA om produktions- og lagerhal: Adresse: Sivlandsvænget 29, Odense Kunde: Juliana Ejendomme A/S Bygherrerådgiver: Lars Kiilerich-Hansen Ingeniør: Henneby Nielsen Samlet areal: 3.100 kvadratmeter Byggeperiode: April til november 2006 Yderligere oplysninger: Projektleder Ole Kristensen, telefon 24 88 79 68, pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S Direktør Frans Vindbjerg og direktør Bo Stærmose, telefon 66 11 18 11, Juliana Drivhuse A/S

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner