Entreprenør bygger videre på succes med ny virksomhedsskole

Læse original

Unge, der ellers er ved at falde gennem systemet, får sat gang i en uddannelse efter praktik på NCC-byggepladsen Dokk1. De gode resultater får nu NCC til at inddrage to andre af sine århusianske byggepladser i projekt Virksomhedsskolen.

Aarhus’ nye vartegn på havnen, Dokk1, er ved at tage form. Men opførelsen af de rå betonelementer, der fremover skal rummer borgerservice og bibliotek, skyldes ikke kun erfarne folk fra entreprenøren NCC Construction; omkring 20 unge praktikanter mellem 17 og 25 år har også leveret en usædvanlig flot indsats. De unge repræsenterer nemlig en gruppe, der ellers har stor risiko for ikke at få en uddannelse. Men på Virksomhedsskolen på Dokken har halvdelen af dem, der er startet et praktikforløb, fuldført og gået videre på teknisk skole eller i mesterlære.

”For mig at se er det en meget fin succesrate. Virksomhedsskolen er et godt eksempel på, hvordan bygherre og entreprenør sammen kan gøre lidt ud over det, der normalt forventes af et offentligt byggeri,” siger direktør Palle Bjerre Rasmussen, NCC Construction.

Virksomhedsskolen er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Århus Produktionsskole, Aarhus Tech og NCC Construction. Skolen er et nyt koncept for, hvordan man kan hjælpe unge, der ellers har svært ved at komme i gang med en uddannelse. De unge bliver tilknyttet et sjak på byggepladsen og får desuden specialundervisning i dansk og matematik samt uddannelsesvejledning.

Erfaringerne med virksomhedsskolen er så gode, at NCC har besluttet at inddrage to andre store byggerier i Aarhus i projektet – nemlig Havneholmen, hvor entreprenøren skal bygge 390 lejligheder ude ved siden af Isbjerget, samt Frederiks Plads, der er et blandet projekt med kontorer, butikker og boliger.

”For os i NCC er det her en måde, hvor vi som entreprenør kan indfri de sociale klausuler, der stilles i offentlig byggerier – og det gør vi gerne. Vi går også gerne forrest og gør mere, end vi er forpligtet til. Det er helt i tråd med vores værdier,” siger Palle Bjerre Rasmussen.

NCC er ifølge kontrakten med bygherrerne, Aarhus Kommune og Realdania, forpligtet til at have mindst 4 % praktikanter ud af alle beskæftigede på Dokk1. Det mål er opfyldt tre gange med pt. 16 praktikanter (otte elever på Virksomhedsskolen, fire struktørlærlinge og fire ingeniør- og struktørpraktikanter).

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2012 havde NCC i Danmark en omsætning på ca. 5,7 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia