Fem Søstre i Vejle står fuldendt

Læse original

Sidste etape af byggeriet af de fem karakteristiske og populære tårne blev afleveret til en tilfreds bygherre af NCC Building, som har været totalentreprenør på det store og årelange byggeprojekt. Ved afleveringen af det sidste tårn var samtlige lejligheder allerede solgt.

Vejle har mange nye attraktive boligområder, og et af de mest markante er de Fem Søstre, der nu er fuldendt med det sidste af fem tårne, som NCC har opført for Bonava. Tårnet rummer 48 ejerlejligheder med store altaner, der går hele vejen rundt om bygningen. Altanerne får den kantede konstruktion til at fremstå rund og giver 180 graders udsigt over den smukke by og natur i området.

De første beboere flyttede ind i det første tårn i 2008, og siden da er de Fem Søstre vokset tårn for tårn – og er blevet et kendt og populært stykke arkitektur ved Vejle Ådal.

”Det er dejligt for os og for området, at det er bygget færdigt. Vi har opført det sidste tårn til 48 forventningsfulde købere, og det er vores forpligtelse at aflevere noget til dem, som er i en god kvalitet, og vi har lagt meget i at levere et godt stykke arbejde. Det giver stolthed,” siger projektchef Jesper Michaelsen.

Kvalitet afleveret til glad bygherre
Eftersom det er den sidste etape af fem næsten ens byggerier, er der gjort en masse erfaringer undervejs, og det er uden tvivl en af grundene til, at tårn 2 er afleveret med meget få fejl og mangler. Til stor glæde for bygherren Bonava, der er Danmarks største boligudvikler.

”Fem Søstre er Bonavas foreløbigt sidste projekt i Jylland, og det har været vigtigt at afslutte byggeriet på en god måde. Det synes vi er lykkedes med Tårn 2”, siger Peter Riber, der som Senior Contract Manager har styret byggeriet for Bonava.

Projektchef Jesper Michaelsen fortæller, at NCC har fastholdt stort set samme hold af funktionærer og håndværkere gennem projektet. Der har været et godt samarbejde mellem projektets parter og, dette har været medvirkende til succesen.

Beboerne kunne slet ikke vente
Fem Søstre er udført i fem etaper, og det har været en lang rejse frem til afleveringen af det sidste tårn, som sker otte år efter, NCC afleverede de første i rækken. Kort efter tårn 1 stod færdigt ramte finanskrisen, og projektet lå stille i en periode, inden man valgte at fortsætte med tårn 4. 

De nye ejere har været utålmodige efter at flytte ind i deres nye lejligheder i det attraktive nabolag ved Ådalen. Når entreprenøren takker af, er det for køberne kun begyndelsen.

”Nogle har købt deres lejlighed halvandet år før aflevering, og de var naturligvis meget spændte på at overtage deres bolig. De kunne slet ikke vente. En del har forsøgt at flytte ind før tid, man måtte naturligvis afvente den endelige aflevering.” fortæller Jesper Michaelsen.

Fakta om Fem Søstre
Byggestart/slut: April 2015/December 2016 
Areal: 5.200 m2
Bygherre: Bonava Danmark A/S
Arkitekt: Arkitema K/S
Ingeniør: Rambøll A/S
Totalentreprenør: NCC Building

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC . Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 49,8 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2015. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2015 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,9 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links