Første del af Langeliniebroen på plads

30 mands arbejde i næsten et år kulminerede, da det første 200 ton tunge brofag af den nye Langeliniebro blev hejst ud over togskinnerne ved Østerport Station. Den tyske superkran CC 2800-1 var kørt til Danmark på cirka 30 lastbiler for at levere musklerne.

Arbejdet begyndte i marts, i maj blev den tidligere og midlertidige gang- og cykelbro hejst ned. Og i nat kom første af fire dele af den nye Langeliniebro på plads. Broen åbner efter planen i februar og er en permanent adgangsvej for fodgængere og cyklister mellem Østerbro og Langelinie. Vedlagt: Fotos til fri redaktionel anvendelse ved omtale af NCC’s arbejde med at montere første af fire brofag, tilsammen den nye Langeliniebro. Broen er tegnet af danske Bysted Arkitekter. Arbejdet udføres af NCC Construction Danmark A/S for Københavns Kommune. Fotograf: Jørgen True. Yderligere oplysninger: Sektionsdirektør Thomas Mollerup, telefon 39 10 35 77, pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links