Godt og smukt NCC-byggeri vinder pris

Report this content
Læse original

Bygning 35 ved Kommunehospitalet var blandt prismodtagerne, da Kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, præmierede ”Gode og smukke bygninger og bymiljøer i Københavns Kommune”.

Vuggestue- og børnehavebørn, studerende og administrativt personale i Bygning 35 kan nu glæde sig over, at det hus, hvor de tilbringer en stor del af deres hverdag, vandt en pris i kategorien nybyggeri under præmieringen af ”Gode og smukke bygninger og bymiljøer i Københavns Kommune”.

Bygning 35 er en helt ny bygning på hjørnet af Gammeltoftsgade og Øster Farimagsgade og er op ført i et tæt og godt samarbejde mellem NCC og Jeudan. Bygningen rummer Københavns Universitet, City Campus og børneinstitutionen Den Grønne Kastanje, der til trods for deres meget forskellige behov i hverdagen fungerer side om side.

”I NCC har vi ikke alene fokus på bygninger, men også på mennesker. Vi har som entreprenør været med til at bygge en bygning, der udover at være smuk også bidrager til at sætte rammerne for menneskers hverdag. Bygning 35 er en rummelig bygning, hvor både vuggestue- og børnehavebørn med stort behov for bevægelse og ude liv kan fungere side om side med studerende og medarbejdere, der har behov for ro og fordybelse. Vi er glade og stolte over, at det er lykkedes,” siger Martin Palmquist, der er direktør i NCC Construction.

Solceller og skybrudssikring
Bæredygtighed spiller også en rolle i byggeriet. På taget er der et 175 m2 stort solcelleanlæg, der kan forsyne bygningen med energi med en kapacitet, der svarer til et årligt forbrug på ca. 28.000 kw/t. For at kunne modstå skybrud, der måtte komme i fremtiden, er haven desuden indrettet med en nedgravet faskine, der leder regnvandet fra tag og terrasse stille og roligt ned i undergrunden.

Arkitektonisk er Bygning 35 en moderne fortolkning af kommunehospitalet udtænkt af Erik Møller Arkitekter. I begrundelsen er der lagt vægt på, at: ”Bygningen er tilpasset uden at efterligne, og fortid og nutid indgår i et fint samspil med hver sin identitet”.

Stenene i facaden er vendt på højkant som en reference til de gul-røde bånd, der karakte­riserer det eksisterende kommunehospital.

Københavns Kommune hædrer en gang om året smukt byggeri og gode bymiljøer. Priserne blev overrakt på Københavns Rådhus.

Fakta om Bygning 35

  • Bygningen er på i alt 5.800 m²

  • Børneinstitutionen Den Grønne Kastanje: 1.000m²

  • Københavns Universitet: 4.800 m² inkl. 2.200m² kælder med caféområde og 3 auditorier med plads til i alt 700 personer.

  • Bygningen er projekteret til energiklasse 2015

  • Bygherre: Jeudan A/S

  • Totalentreprenør: Jeudan Servicepartner A/S

  • Storentreprenør: NCC Construction A/S

  • Arkitekter: Erik Møller Arkitekter A/S

  • Ingeniør: Niras A/S

Fakta om bedømmelseskomitéen

  • Kultur- og Fritidsudvalget
  • Stadsarkitekten
  • Byggesagkyndig repræsentant fra Center for Byggeri
  • To arkitekter, udpeget af Akademisk Arkitektforening
  • En civilingeniør, udpeget af Ingeniørforeningen i Danmark.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 47,6 mia. kr. og 18.500 medarbejdere i 2013. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2013 havde NCC i Danmark en omsætning på 4,9 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links