Kurs mod vækst i Kalundborg Havn

Læse original

Første sten blev kastet i vandet i går ved den kommende Ny Vesthavn for at markere, at udvidelsen af Kalundborg Havn for alvor er i gang. Med udbygningen af 330.000 ekstra kvadratmeter bliver projektet det største vandbygningsprojekt for NCC, Hercules Fundering.

Onsdag den 11. oktober var en festdag i Kalundborg Havn, da borgmester Martin Damm, havnedirektør Bent Rasmussen og bestyrelsesformand Jakob Beck Jensen kastede den allerførste sten ned i Kalundborg Fjord lige på det sted, hvor Kalundborgs nye havneområde, Ny Vesthavn, skal stå klar til brug om et par år. Havneprojektet skal forbedre infrastrukturen til og fra Kalundborg og bidrage til udviklingen af erhverv og nye arbejdspladser.

Havnen udvides med over 330.000 kvadratmeter og en 500 meter lang kaj ud til havnebassinets 15 meter dybe vand. Dermed vil det nye havneareal danne attraktive rammer for de mange havnebrugende virksomheder og fremtidens store krydstogtskibe. Mere end 60.000 kvadratmeter skal anvendes til kajer, veje og parkering, mens de resterende 270.000 kvadratmeter skal benyttes til den havnebrugende industri.

Med en samlet sum på 186,7 mio. kroner deler projektet sig i to entrepriser. Den ene omfatter uddybningsarbejdet på søsiden og den anden arbejdet på land, hvor NCC/Hercules Fundering skal bygge selve kajanlægget.

”Hos Hercules Fundering og det øvrige NCC glæder vi os over at være blevet tildelt anlægsarbejdet på landsiden i forbindelse med kaj- og jordarbejder. Havnebyggeri er et af vores helt store fokusområder, og det var derfor nærliggende for os at byde på en sag som Kalundborg Havn”, siger Jesper Schack Fønss Bach, Områdedirektør i Hercules Fundering, NCC Industry.

Projekterne styres sikkert i havn
Ny Vesthavn i Kalundborg bliver til dags dato det største vandbygningsprojekt for NCC, Hercules Fundering. Forretningsenheden har de seneste år gennemført en lang række havneprojekter i forbindelse med bl.a. havneudvidelsen af Nordhavnen, Kvæsthusmolen, Gedser Færgehavn og senest renoveringen af Rudkøbing Trafikhavn.

De mange vundne havneprojekter er et direkte resultat af en klar vækststrategi, der med et skarpt fokus på vandbygning er gjort til virkelighed gennem et tæt samarbejde mellem Hercules Fundering og det øvrige NCC. Her har blandt andet forretningsenhederne Asfalt, Råstoffer og Recycling arbejdet tæt sammen med Hercules Fundering for at levere helstøbte løsninger og ruste virksomheden til fremtidens havneprojekter.

”Med vores faglige tyngde på tværs af vores forretningsenheder og nøgleprofiler med specialistviden inden for vandbygning er vi godt rustede til at udføre omfattende havneprojekter. Nu glæder vi os til at komme i gang med Ny Vesthavn og ser frem til et godt samarbejde med Kalundborg Havn”, siger Jesper Schack Fønss Bach, Områdedirektør i Hercules Fundering, NCC Industry.

Det nye havneafsnit skal placeres på sydsiden af Kalundborg Havn vest for Asnæsværket. Projektet skal efter planen stå klar til marts 2019.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Mads Kock, Tilbudschef i Hercules Fundering, NCC Industry, telefon +45 61 96 58 64
Pernille Kjøller, Kommunikationspartner, NCC Danmark, telefon +45 41 37 85 62

OM NCC . Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links