NCC bliver ambassadør for bæredygtigt byggeri

Rolf Thorsen, direktør for NCC Property Development i Norge, er blevet udnævnt til ambassadør for Nordic Built. Gennem Nordic Built skal NCC arbejde for at udvikle og udbrede brugen af teknikker og metoder, der fremmer bæredygtigt byggeri.

”Udnævnelsen er endnu en mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker og miljø, og det ligger helt i tråd med NCC’s strategiske målsætninger. Vi stræber hårdt efter at udvikle, anvende og fremme bæredygtige arbejdsgange og koncepter i alle vores projekter. Dette er en bekræftelse af, at vores arbejde har vakt opmærksomhed,” siger Rolf Thorsen, direktør i NCC Property Development, Norge.

Nordic Built er et program, der sigter mod at fremskynde udviklingen af bæredygtige byggeteknikker og koncepter i hele Norden. For nyligt underskrev 18 førende aktører i de nordiske lande, herunder NCC Property Development, en række vedtægter, der forpligter aktørerne til at arbejde for mere bæredygtigt byggeri i Norden.

”Det er et naturligt skridt for NCC at deltage i sammenhænge som denne. NCC skal fortsat være frontløber i forhold til byggeri, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Det er glædeligt, at også flere og flere kunder støtter op om disse holdninger”, siger Joachim Hallengren, nordisk chef for NCC Property Development.

Nordic Built finansieres af og er underlagt Nordic Innovation, der er en institution under Nordisk Ministerråd. Nordic Innovation er en central aktør i gennemførelsen af de nordiske partnerskabsprogrammer inden for handel, industri og innovation med målet at fremme handel og innovation på tværs af grænser.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Joachim Hallengren, nordisk chef, NCC Property Development, telefon +46 0706-43 95 68

Rolf Thorsen, direktør, Nordic Property Development Norge, telefon +47 901 19 373

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Bolig.
I 2011 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2.200 ansatte. NCC Property Development udvikler og sælger kommercielle ejendomme på udvalgte vækstmarkeder i Norden, Baltikum og St. Petersborg.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia