NCC bruger 3D-model til transfertunnel

Læse original

NCC arbejder på en udfordrende byggeplads på Kgs. Nytorv, hvor de midt i et trafikalt knudepunkt skal etablere den transfertunnel, som vil forbinde den eksisterende del af metroen med den nye Cityring.  

En detaljeret 3D-model har været et godt værktøj i arbejdet med transfertunnelen, fordi den giver overblik over det komplekse projekt, der skal bygges, mens storbylivet fortsætter på alle sider.

Digitale værktøjer giver overblik
 

”Det er svært at danne sig et billede ud fra en tegning, og transfertunnelen er en kompleks konstruktion,” fortæller Casper Hertz, proces- og innovationsleder i NCC. ”Så vi tegnede det op i 3D på baggrund af bygherrens tegninger, bygger en model og splitter den op i de dele, den skal bygges i. Ud fra det laver vi en procesbeskrivelse.”

I NCC er det naturligt at bruge digitale værktøjer til at forberede et projekt, fordi en 3D-model giver en detaljeret procesbeskrivelse og et godt overblik over mulige udfordringer i byggeriet. På den måde er der tid og penge at spare i projektet, fordi projektet ikke møder mange uventede problemer, og dermed bliver produktet også bedre.

Udfordringer kræver langsigtet planlægning

Mens de nye dele af metroen bliver bygget, kører den ”gamle” metro videre som normalt, så en af udfordringerne på Kgs. Nytorv er, at metropassagererne skal kunne benytte stationen gennem hele byggeprocessen.

”Det er et meget komplekst projekt, og for at det skal køre glat, arbejder vi med en meget langsigtet planlægning. Vi har valgt at invitere bygherren med til vores produktionsplanlægningsmøder, for det er vores erfaring, at det letter processen, at han får indblik i arbejdet,” fortæller Christian Foshammer, projektchef i NCC. ”Vi prøver altid at gøre livet let for vores bygherre, og der er ingen tvivl om, at det giver os mulighed for at tage ting i opløbet og undgå forsinkelser.”

Et år til aflevering

Projektet er en hovedentreprise, der involverer alt fra jordarbejder og beton over oversvømmelsesdøre og branddøre til el-arbejder, gulve, lofter og vægbeklædninger samt glas og stål til elevatoren. NCC står også for at afklare grænsefladen mod den nye del af metroen, som italienske CMT (Copenhagen Metro Team) står for at udføre.

Transfertunnelen er en del af den nye Cityring, som forventes at åbne i sommeren 2019. Når metrostationen på Kgs. Nytorv står klar til at modtage passagerer fra både den eksisterende og den nye linje, vil den være blandt de mest travle metrostationer, kun overgået af hovedbanen og Nørreport.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Ghita Borring, Kommunikationschef, NCC Building Danmark, telefon 93 88 18 19

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,5 mia. kr. og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links