NCC bygger fællesrenseanlæg for Arla Foods

NCC er netop gået i gang med at bygge et af Danmarks største industrielle renseanlæg. Renseanlægget, der får en kapacitet på godt 8.000 kubikmeter spildevand i døgnet, skal rense spildevandet fra Arla Foods i Videbæk i Vestjylland. Ordren til NCC er på 42 millioner kroner.

Danmarks to største elementtanke til slam. Det er, hvad NCC netop er gået i gang med at bygge midt ude på den vestjyske hede. Tankene måler 52 meter i diameter og seks meter i dybden og skal fungere som procestanke i Arla Foods nye renseanlæg i Videbæk i Vestjylland. – Det er suverænt de største elementtanke, der nogensinde er leveret på dansk grund. Vi er de første, der har turdet binde an med at bruge så store tanke i Danmark. Derfor kan vi opføre renseanlægget til en betydeligt lavere pris, siger senior projektchef Johan van der Plaat fra NCC. Renseanlægget, som bliver et af landets største industrielle renseanlæg, skal rense spildevandet fra Arla Foods tre produktionsenheder i Videbæk, Danmark Protein, Arinco og Nr. Vium Mejeri, som i dag har hver deres anlæg. – I dag har specielt Arinco og Danmark Protein ikke plads til at udvide produktionen, fordi de allerede udnytter deres spildevandskapacitet fuldt ud. Faktisk er Arinco nødt til at sende en del af sit spildevand til Videbæk Kommunes renseanlæg, forklarer kvalitets- og miljøchef på Danmark Protein, Helle Lorentzen. – Med det nye anlæg vil det problem være løst langt ud i fremtiden, og derudover giver et nyt, stort anlæg mulighed for at indbygge en stor sikkerhed. Endelig tror vi på, at det bliver billigere på grund af samdriftsfordelene, siger Helle Lorentzen. Når spildevandet forlader anlægget er det lige så rent som vandet i en almindelig dansk sø, slammet bliver genanvendt som landbrugsjord. NCC er netop gået i gang med arbejdet, og det nye anlæg forventes færdigt til august næste år. FAKTA om renseanlægget: Adresse: Sønderupvej 26, Videbæk Bygherre: ARLA FOODS Amba Bygherrerådgiver: Rambøll Totalentreprenør: NCC Anlæg Arkitekt: Arkitektgruppen 3D Ingeniør: Envidan Ordresum: 42 millioner kroner Byggeperiode: juni 2006 til august 2007 Yderligere oplysninger: Senior projektchef Johan van der Plaat, telefon 23 39 56 40, pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia