NCC er godt i gang med underjordisk rundkørsel på Færøerne

Læse original

Opførelsen af den spektakulære 11 km lange Eysturoytunnel går efter planen. NCC er nu gået i gang med den undersøiske rundkørsel på Eysturoy-siden. Omkring 50 sprængninger bliver foretaget, før den står klar i det nye år.

"Vi har udført ca. 3.100 meter tunnel af i alt 11.300 meter, eller 270.000 m3 af i alt 1.050.000 m3 fjeld. Projektet går indtil videre som planlagt, siger projektansvarlig Øyvind Moen i NCC.

For cirka et år siden begyndte NCC arbejdet med at etablere en undersøisk tunnel, som vil koble Skálafjørður og Tórshavn sammen, og som efter planen skal stå færdig i 2020. Projektet omfatter opførelsen av yderligere en tunnel – Sandoyartunnelen på 10,5 km – som planlægges færdig i 2023.

Den dybeste tunnel på Færøerne
Indtil videre er 1454 meter sprængt på tunnellerne i Hvitanes og 1605 meter i Strendur, og de er nu på henholdsvis -51,3 og -71,7 m dybe. På sit dybeste bliver tunnelen 187 meter under havets overflade og bliver dermed den dybeste tunnel på Færøerne, når den er færdig.

For nylig påbegyndte NCC at sprængningsarbejdet for at etablere rundkørslen på Eysturoy-siden.

"Det, der gør denne tunnel speciel, er rundkørslen. Mængden af fjeld, der skal fjernes, er ca. 12.000 m3, hvilket er en udfordring at håndtere, ligesom spændvidden i rundkørslen også er en stor udfordring”, siger Moen.

Skrappe kvalitets- og sikkerhedskrav
Ifølge Moen er projektet meget komplekst, fordi der netop er tale om en undersøisk tunnel:

"Som med alle andre undersøiske tunneler er der risiko for utætheder, men det håndterer vi ved at indføre nogle højere kvalitetskrav til sikringsmaterialet, herunder ekstra korrosionsbeskyttelse på bolte og øget betonbestandighed, siger projektlederen.

Erfaring og ekspertise
Når NCC er valgt som entreprenør på en så kompleks opgave som tunnel-projektet på Færøerne, skyldes det virksomhedens solide erfaring med at bygge tunneler ikke alene på Færøerne, men også i Danmark og resten af Norden.

I Danmark står NCC eksempelvis bag fjernvarmetunnellen i Københavns Havn, og skybrudsledningen på Østerbro. NCC har også i begyndelsen af ​​2000'erne opført Vagatunnelen og Nordoyatunnelen på Færøerne.

De to nyt tunneler vil forkorte rejseafstande og føre til øget mobilitet for både personer, virksomheder og offentlig administration på Færøerne.

Fakta om Eysturoy-tunnelen

Læs mere om projektet

https://www.ncc.no/vare-prosjekter/eysturoy-tunnelen-faroyene/

Følg projektet her:

http://www.estunlar

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Tine Heide, Kommunikationspartner, NCC Danmark, telefon 91 37 39 44

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links