NCC forbereder Louisiana til fremtidens kunst

Et årelangt samarbejde mellem Louisiana Museum for Moderne Kunst og NCC fortsætter med ombygning af østfløjen. Ordren til NCC er den fjerde fra museet, som NCC nu har ombygget for mere end 200 millioner kroner.

Louisiana Museum for Moderne Kunst byder også i fremtiden på optimale forhold for udstilling af alverdens kunstværker. Et årelangt, tæt partnering-samarbejde mellem NCC og kunstmuseet har gjort det muligt at modernisere klima-, brand- og sikkerhedsinstallationerne. Tre fløje er færdige, og NCC går nu i gang med østfløjen. – Priserne på kunst er steget meget, og af hensyn til værkerne stilles der hele tiden større krav til temperatur og luftfugtighed i museets udstillingsrum. Hvis vi i fremtiden skal kunne præsentere de danske og internationale udstillinger, vi ønsker, er vi nødt til at modernisere klimaanlægget. Vi benytter desuden lejligheden til at forbedre brandsikringen og sikkerhedssystemerne, siger drifts- og sikkerhedsleder Poul Hasbeck fra Louisiana Museum for Moderne Kunst. NCC er nu i gang med at modernisere museets østfløj, som er fjerde etape i et samlet moderniseringsprojekt til over 200 millioner kroner. Arbejdet omfatter ud over de tekniske installationer og nye ventilationskanaler malearbejde og loftsrenovering samt opførelsen af et nyt køkken. Som ved de tre tidligere entrepriser er der indgået en partneringaftale om byggeriet. – NCC har gjort de tre første fløje færdige til tiden i overensstemmelse med budgettet, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan vi skulle gennemføre moderniseringen uden det gode partnering-samarbejde. Vi har lavet mange ændringer i projektet undervejs, som ville have kostet dyrt i en traditionel entreprise. Som det er nu, kan vi bruge energien på at snakke løsninger i stedet for økonomi, slår Poul Hasbech fast. Partnering er en struktureret samarbejdsform, hvor kunde, rådgivere, arkitekt og entreprenør i fællesskab løser byggeopgaven. Partnering er baseret på et tillidsfuldt samarbejde, hvor alle spiller med åbne kort, og hvor alles fagkundskaber supplerer hinanden gennem hele byggeprocessen. Det er målet, at den samlede modernisering skal være så nænsom som mulig over for museets arkitektur. – Vi sørger for at tage arkitekterne med på råd i alle faser af byggeriet, siger projektleder Allan Lavrsen, NCC Construction Danmark A/S. Fra det første byggeri i 1957 og frem til grafikfløjens åbning i 1991 var professor Jørgen Bo og professor Wilhelm Wohlert museets arkitekter. Nu er Claus Wohlert og Thorben Schmidt fra Wohlert Arkitekter A/S garanter for, at den oprindelige helhed bevares. FAKTA om moderniseringen af Louisiana Museum for Moderne Kunst: Adresse: Gl. Strandvej 13 i Humlebæk Kunde: Louisiana Museum for Moderne Kunst Hovedentreprenør: NCC Construction Danmark A/S Samlet kontraktsum: 205 mio. kr. Kontraksum - modernisering af østfløjen: 32 mio. kr. Arkitekt: Wohlert Arkitekter A/S Ingeniør: Birch og Krogboe A/S Modernisering af østfløjen: Ca. 2.500 til 3.000 kvadratmeter Byggeperiode: Frem til september 2006. Yderligere oplysninger: Projektleder Allan Lavrsen, telefon 24 88 72 23, pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S. Drifts- og sikkerhedsleder Poul Hasbeck, telefon 28 58 50 60, Louisiana Museum for Moderne Kunst.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links