NCC igangsætter nyt kontorprojekt i Vallensbæk

Læse original

NCC Property Development har igangsat udviklingen af endnu et Company House i Vallensbæk Company Park. Det nye projekt omfatter ca 8.800 kvadratmeter kontor fordelt på 6 etager.

Vallensbæk Company Park er udviklet af NCC i flere etaper. De to første etaper, der blev afsluttet i hhv. 2009 og 2011, er fuldt udlejet og solgt til Saremo Properties. Det aktuelle projekt udgør den tredje etape og har pt. en udlejningsgrad på 50 pct. Bygningen vil stå klar til indflytning i maj 2015.

- Vi er glade for, at vi med to stærke lejere nu er i stand til at udvikle den tredje etape i Vallensbæk Company Park. NCC Property Development er blevet en førende aktør på det nordiske marked ved at tilbyde kontorer, der forbedrer vores kunders forretning i kombination med et stærkt fokus på bæredygtighed, både ud fra et miljømæssigt, økonomisk og socialt perspektiv, siger Marius Møller, administrerende direktør, NCC Property Development.

Vallensbæk Company Park ligger umiddelbart ud til motorvej E20, hvilket bl.a. giver lejerne en virkelig god eksponering. Derudover er der kun 10 minutters kørsel til Københavns centrum. Alle kontorbygninger i Vallensbæk Company Park er bygget som Company Houses med en bred vifte af fælles faciliteter for lejerne som reception, mødelokaler, kantine osv.

Vallensbæk Company House III bliver miljøcertificeret efter DGNB-systemet med karakteren ’Sølv’.

Der er endnu mulighed for igangsætning af 7-9.000 kvadratmeter kontor i Vallensbæk Company Park, fordelt på yderligere 1-2 etaper.

For yderligere information kontakt venligst:

Marius Møller, adm. direktør i NCC Property Development Danmark, telefon 45 24 88 73 73

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder indenfor byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 47,6 mia. kr. og 18.500 medarbejdere i 2013. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2013 havde NCC i Danmark en omsætning på 4,9 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links