NCC indfører krav om hjelm og sikkerhedsbriller

Læse original

NCC Construction skærper kampen mod arbejdsulykker og kræver, at alle medarbejdere og samarbejdspartnere på NCC’s byggepladser fremover bærer hjelm og briller. 

”Ingen skal komme til skade, mens de arbejder for os. Hverken vores medarbejdere, vores leverandører eller vores samarbejdspartnere,” siger Kåre Christensen, der er senior arbejdsmiljøchef i NCC Construction. Derfor skærper NCC nu kravene til sikkerheden og indfører et påbud om, at alle skal bære hjelm og sikkerhedsbriller, når de færdes på NCC’s byggepladser.

Som det er i dag påbyder lovgivningen kun brug af hjelm og briller, der hvor arbejdsgiveren finder det nødvendigt efter at have vurderet risikoen for ulykker. Derfor er der også kun få andre entreprenører i bygge- og anlægsbranchen, der har indført et lignende påbud.

Med hjelm og sikkerhedsbriller forventer NCC at kunne spare sine medarbejdere for et markant antal øjen- og hovedskader. I perioden fra 2011 til 2014 havde NCC 10 hovedskader og 25 øjenskader, hvor henholdsvis 80 procent af hovedskaderne og 69 procent af øjenskaderne kunne være undgået, hvis der konsekvent var brugt sikkerhedsudstyr.

”Det er klart, at mange af vores medarbejdere skal vænne sig til at gå med hjelm og sikkerhedsbriller hele tiden – selvom det er varmt og brillerne dugger, eller det er koldt og regner. Men min oplevelse er, at langt de fleste kan se fornuften i det her og ved, at det er for deres egen skyld, at vi indfører påbuddet,” siger Kåre Christensen.

Og der er ingen vej udenom. Undlader man at overholde kravet om hjelm og sikkerhedsbriller, får det klare konsekvenser. Først en mundtlig advarsel, så en skriftlig og derefter bortvises medarbejderen, hvis man stadig ikke vælger at overholde påbuddet. Det gælder alle, der færdes på NCC’s 75 byggepladser rundt om i Danmark.

”Vi arbejder i en meget farlig branche, og derfor skal vi gøre os særligt umage med at skabe en sikker arbejdskultur, hvor ingen kommer til skade. Derfor håber vi også, at resten af byggebranchen vil følge samme kurs og indføre et lignende påbud”, siger Kåre Christensen.

Hjelm- og brillepåbuddet på NCC’s byggepladser trådte i kraft mandag den 4. maj 2015.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links