NCC Lean-projekt indstillet til ProcesPrisen

Læse original

Opsigtsvækkende case inden for dansk byggeri beviser, at det er muligt at skabe markante forbedringer i effektivitet, kvalitet og trivsel. 

3F og Dansk Byggeri har indstillet NCC Construction til at modtage årets ProcesPris for deres projekt med Tillidsbaseret Lean. NCC har i samarbejde med Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond skabt en opsigtsvækkende Lean-case inden for dansk byggeri.

Den beviser, at det er muligt at skabe markante forbedringer i effektiviteten og kvaliteten – samtidigt med at trivslen blandt de involverede timelønnede og funktionærer forøges.

Nu er NCC i stand til at nedbringe byggetiden per etage markant, lige som spild på byggepladsen er blevet reduceret i et omfang, som sjældent er set inden for dansk byggeri.

Blandt de timelønnede har projektet medført en forbedret lønindtjening, som ligger tre gange over den almindelige lønudvikling på pladserne. Trivslen på arbejdspladsen er ligeledes steget markant.

Casen formår derfor at forsone organisationer som 3F og Dansk Byggeri, da lønsomhed og effektivitet nu kan gå hånd i hånd.
 
Den endelige rapport over procesaktiviteterne udkommer ultimo august.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Thomas Als Christensen, Kommunikations- og marketingchef,  NCC Construction

Telefon 27 88 20 28

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2012 havde NCC i Danmark en omsætning på ca. 5,7 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia