NCC og Experimentarium lærer børn at bygge

100 børn i alderen otte til 12 år skal bygge broer, både og huse i miniatureformat, når NCC og Experimentarium afholder ”Børnenes Byggeskole” for første gang fra den 26. – 30. juni. Et af formålene er at vække børnenes interesse for byggebranchen, som i de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft.

Hvordan bygger man en bro, der kan holde til vægten fra bilerne, en båd, der kan sejle, og et hus, der ikke vælter i vinden? De spørgsmål får 100 børn i alderen otte til 12 år mulighed for at finde svarene på, når NCC i samarbejde med Experimentarium inviterer til ”Børnenes Byggeskole” i den første uge af skolernes sommerferie. Det er første gang, at NCC i Danmark afholder Børnenes Byggeskole. Konceptet er lånt fra NCC i Sverige, hvor man de seneste to år har holdt Børnenes Byggeskole med stor succes. I år springer NCC i Norge og Danmark også med på vognen. I alt deltager 600 børn på syv forskellige byggeskoler fordelt over hele Skandinavien. – Vi vil gerne vise børnene, hvor mange sjove og spændende muligheder, der er i vores branche. Allerede nu mangler vi mange håndværkere og ingeniører, og vi håber selvfølgelig, at Børnenes Byggeskole kan være med til at skabe interesse om vores fag, samtidig med at vi giver børnene et lærerigt og gratis tilbud i deres sommerferie, siger HR-direktør i NCC, Susanne Kynne Frandsen. Børnene skal mure et lille hus og lærer blandt andet at bygge små både, broer og huse ud af genbrugsmaterialer. Børnene skal også bruge en dag på at besøge en af NCC’s byggepladser. – Målet er, at børnene selv skal lege sig frem og ved hjælp af learning by doing erfare, hvordan eksempelvis et hus er konstrueret, siger formidlingschef i Experimentarium, Kim Herlev og tilføjer: – Vi er glade for, at vi sammen med NCC har haft mulighed for at udvikle dette projekt. Der er en masse naturvidenskab i det at bygge, og det glæder vi os til at formidle videre til børnene. Fakta om Børnenes Byggeskole: Tid: 26- 30. juni fra klokken 9 – 15.00. Sted: Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup. INVITATION: Pressen inviteres til at dække byggeskolen, som løber af stablen i uge 26 på Experimentarium. Kontakt journalist Lisbeth Dolberg på telefon 39 10 34 08 for yderligere oplysninger om byggeskolens program. Yderligere oplysninger: HR-direktør Susanne Kynne Frandsen, telefon 24 88 71 80, journalist Lisbeth Dolberg, telefon 39 10 34 08, NCC Construction Danmark A/S. Formidlingschef Kim Herlev, telefon 22 87 07 43, Experimentarium.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia