NCC sælger miljøcertificeret kontorprojekt i Aarhus til PKA for DKK 118 mio.

Læse original

NCC sælger Zenit Company House 2 i Aarhus til PKA Pension for DKK 118 millioner. Etapen omfatter 6.270 m2 miljøcertificeret kontorhus, opført efter Company House-konceptet, dvs. som et moderne kontorhus med fælles faciliteter for flere lejere. 


 

-          Zenit Company House er en velbeliggende, miljøvenlig og fleksibel ejendom. Det stemmer fint overens med de kriterier, vi lægger til grund for investering i fast ejendom, og som skal bidrage til et godt og stabilt afkast til vores medlemmer. Vi har tidligere investeret i Company Houses i både Flintholm og Vallensbæk. Erfaringerne herfra er, at konceptet fungerer godt, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef, PKA.

Den aktuelle etape af Zenit Company House er på nuværende tidspunkt 73 % udlejet til EnviDan A/S, CompuGroup Medical Denmark A/S og NCC Construction A/S. NCC Property Development har ansvaret for udlejningen af det resterende areal, og adm. direktør Marius Møller er optimistisk i forhold til den positive lejerinteresse, der er for både projektet og beliggenheden:

-          Trenden på kontormarkedet har længe gået i retning af at dele faciliteter med andre lejere og dermed opnå flere og bedre faciliteter end i et konventionelt kontorhus til samme leje. Samtidig er efterspørgslen efter miljørigtige kontorer med godt indeklima også stigende. Begge dele passer perfekt i Zenit Company House, siger Marius Møller, adm. direktør, NCC Property Development A/S.

Projektet bygges med høje ambitioner om at minimere miljøpåvirkningen, og Zenit Company House forventes klassificeret efter miljøcertificeringssystemet DGNB på Sølv niveau.

Zenit Company House er et at de seneste i rækken af mere end 16 Company Houses udviklet af NCC Property Development. Huset er indrettet med fælles faciliteter for lejerne, herunder fælles foyer, kantine og mødecenter.

Zenit Company House 2 stod færdigt i 4 kvartal 2014, og PKA har overtaget ejendommen den 1. april 2015.

For yderligere information kontakt venligst:

Marius Møller, adm. direktør i NCC Property Development Danmark, telefon 45 24 88 73 73

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsselskaber i Nordeuropa. Med Norden som vores hjemmemarked og med fokus på bæredygtige løsninger er vi til stede i hele værdikæden: Vi udvikler og bygger bæredygtige boliger og erhvervsejendomme, vi udfører anlægsarbejde, opfører industrielt byggeri og offentligt byggeri samt anlægger veje og anden infrastruktur. Udviklingen af erhvervsejendomme sker i tæt samarbejde med vores kunder. Sammen skaber vi inspirerende, bæredygtige og skræddersyede arbejdsmiljøer, som understøtter og styrker vores kunders forretning. Til vores investorer kan vi tilbyde langsigtede, bæredygtige investeringer med et sikkert og stabilt afkast over tid.
Tweet dette