NCC vinder CSR-pris

Læse original

NCC har gennem mange år arbejdet aktivt med socialt ansvar – og ud over en række bemærkelsesværdige resultater har indsatsen nu sikret NCC den fornemme pris i jubilæumsåret for tildelingen af CSR People Prize, der blev uddelt den 1. oktober. NCC vinder prisen for sine stærke koncepter til at få sårbare unge og flygtninge i job.

NCC har gennem en lang årrække arbejdet systematisk og vedholdende med socialt ansvar. Den indsats er virksomheden mandag blevet anerkendt for med CSR People Prize 2018, som H.K.H. Prins Joachim overrakte på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia.

”Vi er utrolig stolte over prisen, som er en stor anerkendelse til alle de medarbejdere og samarbejdspartnere, som har bidraget til CSR arbejdet gennem årene. Det er også udtryk for, at vi med til at løfte barren for social ansvarlighed i branchen og gør en forskel,” siger HR-direktør i NCC, Louise Sjøntoft.

Det er to konkrete initiativer, NCC vinder på: Virksomhedsskolen for unge, der ikke trives i uddannelsessystemet, samt Jobskolen, der tilbyder flygtninge en praktisk uddannelse på byggepladsen inklusiv danskundervisning.

”Virksomhedsskolen og Jobskolen er to initiativer, som er med til at sikre job og uddannelse til mennesker, der ellers har svært ved at tilkæmpe sig en plads på arbejdsmarkedet. Det er samtidig også en indsats, som får uddannet værdifuld arbejdskraft til en branche, hvor der ellers er stor mangel på ledige hænder. Det er til gavn for virksomheden selv, men også for samfundet som helhed. NCC Danmark arbejder struktureret og strategisk med virksomhedens sociale ansvar, og det gør dem til fortjente vindere af CSR People Prize,” siger Mette Rønnau, direktør for Cabi og formand for juryen bag prisen.

Juryen bag prisen fremhæver derudover NCC som en foregangsvirksomhed, der er med til at sætte nye grænser for, hvilket socialt ansvar virksomheder kan tage. Og det er en indsats, der er med til at inspirere andre virksomheder.

NCC var også nomineret til CSR People Prize sidste år, men i år er CSR People Prize blevet uddelt i en særlig jubilæumsudgave, da det er 20. gang at prisen uddeles.

CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og bag CSR People Prize står Cabi, der er et videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Ina Bjerregaard, Pressechef, NCC Danmark, Telefon 20 65 21 14

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,5 mia. kr. og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links