NREP og NCC indgår aftale om logistikprojekt i København for DKK 146,5 millioner

NCC Property Development A/S har solgt et logistikprojekt i Greve ved København for DKK 146,5 millioner. Køber er Nordic Real Estate Partners (NREP), som overtager det færdige logistikprojekt ved forventet færdiggørelse 1. maj 2011.

NCC Property Development A/S har udviklet projektet på ialt 18.990 kvm, som omfatter 17.190 kvm lager og 1.800 kvm administration. Logistikprojektet er fuldt udlejet til en endnu ikke offentliggjort lejer, der flytter ind 1. maj 2011, når projektet er færdigopført. Byggestart er 1. september 2010. Salget har resultateffekt for NCC i andet kvartal 2011.

Projektet købes af NREP’s nye logistik fund (NREP Logistics AB) der blev rejst tidligere på året.

”Vi meget tilfredse med denne sunde investering samt vores samarbejde med NCC, og håber at investeringen kan blive startskuddet til flere fornuftige logistik investeringer i Danmark, som hidtil har været et svært marked for os grundet opskruede priser” udtaler Mikkel Bülow-Lehnsby, partner i NREP.

Logistikprojektet på Ventrupvej i Greve skal være terminal og højlager samt administration og kommer til at imødekomme fremtidens krav til en moderne logistikbygning, herunder temperaturstyring ved hjælp af nattekøling. Beliggenheden er perfekt umiddelbart ved motorvejsafkørsel 28 på E20/E47 motorvejen.

Niels Fribo, Projektdirektør, NCC Property Development A/S, +45 2488 7255
Mikkel Bülow-Lehnsby, Partner, Nordic Real Estate Partners, +45 4548 5859
Magnus Jonsson, Press Reations Manager, NCC AB, +46 (0)8 585 522 46, +46 (0)70 817 8711
NCC`s pressetjeneste: +46 08-585 519 00

NCC
NCC er en af de ledende bygge- og projektudviklingsvirksomheder i Norden. NCC koncernen havde i 2009 en omsætning på 52 mia. SEK og 18.000 medarbejdere. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Roads, NCC Property Development og NCC Bolig. NCC Property Development udvikler og sælger erhvervsejendomme i Norden og Baltikum.

Nordic Real Estate Partners (NREP)
NREP er en ledende Nordisk ejendomsfondsforvalter med kontorer i Danmark, Sverige og Finland. NREP arbejder udelukkende med fokuserede Nordiske investeringsstrategier p.t. indenfor logistik, opbevaringscentre og detail. NREP har til dato rejst €350m fra ledende Nordiske og internationale institutionelle investorer på tværs af fire fonde. NREP administerer herigennem ejendomme for en værdi af €400m og har investeringskapacitet for yderligere €500m

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner