Ny landechef for NCC Property Development i Danmark

Læse original

NCC har udnævnt Ole Faurby til ny landechef for NCC Property Development i Danmark.

Ole Faurby har været ansat hos NCC siden 2004 og sidder i dag i stillingen som regionschef for Region Vest i Danmark, hvor han har udviklet forretningen med stor succes. Ole har oparbejdet en meget stor erfaring inden for ejendomsudvikling og nyder stor anseelse både internt og eksternt.

– Ole har udvist virkelig godt lederskab, og jeg er sikker på, at han vil levere et stærkt bidrag til resultaterne i Danmark, siger Carola Lavén, områdechef for NCC Property Development.

Ole Faurby tiltræder sin nye stilling den 1. november 2015, hvor han tager over efter Marius Møller, som har valgt at forlade virksomheden for at søge nye udfordringer. Ole Faurby bliver en del af NCC Property Developments ledelsesgruppe og kommer til at rapportere direkte til Carola Lavén, som er områdechef for NCC Property Development Nordic og medlem af NCC's koncernledelse.

NCC Property Development er et forretningsområde i NCC-koncernen, som fokuserer på de nordiske markeder. Ambitionen er at være absolut førende inden for ejendomsudvikling.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Carola Lavén, områdechef for NCC Property Development, +46 70-177 16 74.

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links