Regnskab: Fortsat travlhed i NCC Danmark

Læse original

Ordrebeholdningen fortsætter med at vokse i NCC Danmark og er efter første kvartal oppe på 5,4 mia. kr. Det er endnu en rekord siden krisens start i 2007 og vidner blandt andet om øget efterspørgsel på bæredygtige løsninger.

Omsætningen for første kvartal 2014 blev 891 mio. kr. for NCC i Danmark – nøjagtig det samme som i første kvartal 2013. Driftsresultatet i første kvartal blev forbedret med 12 mio. kr. til minus 71 mio. krOrdrebeholdningen vokser fortsat og er efter en ordretilgang på 1,23 mia. kr. nu oppe på 5,397 mia. kr.

”Året er startet med god aktivitet i alle fire forretningsenheder. Dermed fortsætter den lovende udvikling, vi så gennem hele sidste år,” siger administrerende direktør Klaus Kaae, NCC Construction.

NCC i Danmark består af fire forretningsområder: NCC Construction, NCC Roads, NCC Bolig og NCC Property Development. I det følgende uddybes udviklingen i dem hver især.

NCC Construction havde i første kvartal en omsætning på 744 mio. kr. hvilket er 11,5 % højere end sidste år. Resultatet steg også – med 8 mio. kr. til 42 mio. kr. Det betød, at EBIT blev 5,7 % mod 5,2 % i første kvartal 2013. Til gengæld var ordreindgangen på 691 mio. kr. hvilket er 1.180 mio. kr. mindre end i Q1 2013, hvor NCC fik den ekstraordinært store ordre i Carlsbergbyen. Den samlede ordrebeholdning er fortsat på et højt niveau – nemlig 3,7 mia. kr.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel efter bæredygtige bygninger. Vores kunder ønsker i dag fleksible og bæredygtige løsninger, der blandt andet kan nedbringe energiforbruget i bygningerne, både mens de bygges og i driften bagefter. Vi arbejder målrettet med bæredygtighed i hele vores forretning og det betyder for eksempel, at vi nu leverer et stigende antal certificerede bygninger til vores kunder, ” siger Klaus Kaae.

Efterspørgslen er blandt andet drevet af et stigende antal renoveringssager, hvor NCC reducerer bygningers samlede energiforbrug. NCC har fokuseret på forskellige former for energirenovering gennem de senere år.

NCC Property Development kan glæde sig over et første kvartal i 2014 Der er i kvartalet underskrevet to lejekontrakter på Zenit Company House i Aarhus. Det er derfor besluttet at igangsætte endnu en etape, hvor udlejningsgraden for nuværende er på 41 %.

En 100 % udlejet butiksejendom i Lyngby er solgt og overtaget af tyske Patrizia for 130,2 mio. kr.

Strategisk er der fortsat fokus på at sælge allerede opførte butiksejendomme i Taastrup, Kolding og Viborg samt igangsætte nye kontorejendomme efter NCC´s Company House koncept i Aarhus og København. Udlejningsmarkedet i Aarhus og København ser efter 1. kvartal fornuftigt ud med flere interesserede lejere.

NCC Bolig mærker en solid efterspørgsel efter ejerlejligheder og rækkehuse i København, og kunne i perioden melde udsolgt af lejligheder i Vesttårnet i Havnevigen på Islands Brygge. I maj 2014 afleveres i alt ca. 90 boliger i henholdsvis Vejle og København.

Havnevigen/Byhuse, et rækkehusprojekt med 110 boliger, fik en særdeles positiv modtagelse ved lanceringen i marts. Strategisk er fokus for NCC Bolig fortsat på København, hvor der primært arbejdes med midt og midt-plus segmentet.

NCC Roads er kommet godt fra start i 2014. Vinterens milde vejr har skubbet gang i sæsonen meget tidligt i år. Det har både de vinterhjemsendte medarbejdere og NCC Roads været glade for. Den tidlige opstart på sæsonen har gjort, at Råstoffer volumenmæssigt er kommet godt fra start i første kvartal.

Asfalt er også kommet tidlig i gang med sæsonen i år. Markedet for etablering, renovering og vedligeholdelse af landets veje er dog prismæssigt presset primært på grund af kommunernes lavere budgetter. Asfalt har gennem længere tid arbejdet på at udvikle et koncept, som kan servicere private fællesveje. I første kvartal blev den første kontrakt underskrevet med en privat fællesvej i Viborg. Vejen bliver nu renoveret og efterfølgende vedligeholdt i 15 år.

Vejservice har på grund af den milde vinter haft en anderledes start på året end de seneste par år – mindre vintervedligehold og i stedet flere andre aktiviteter. Der er i perioden indgået en del kontrakter af forskellige størrelse og varighed, hvilket giver tro på et år med det forventede forretningsomfang.

Antallet af arbejdsulykker er fortsat for nedadgående. Det er resultatet af en række tiltag og en målrettet indsats, som skulle skabe endnu mere sikre arbejdspladser.

For yderligere informationer kontakt venligst:

Klaus Kaae, adm. direktør, NCC Construction Danmark A/S, telefon 40 35 25 00

Ghita Borring, Kommunikations- og marketingchef, NCC Construction, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 47,6 mia. kr. og 18.500 medarbejdere i 2013. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2013 havde NCC i Danmark en omsætning på 4,9 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links