Rejsegilde på Ølstykkes første etagebyggeri

De sidste 48 boliger i boligbyggeriet Søhøj Park i Ølstykke er klar til rejsegilde fredag den 19. maj.

Fredag den 19. maj holder NCC rejsegilde på de sidste 48 lejligheder i Søhøj Park i Ølstykke. Blandt talerne er Ølstykkes borgmester Svend Kjærgaard Jensen. Søhøj Park består af ti punkthuse med otte lejligheder i hver. Beboerne i de første 32 lejligheder flyttede ind i april, de næste 24 beboere flytter ind til november, og de sidste 24 lejligheder forventes klar til februar næste år. Alle på nær én lejlighed er solgt. – Vi har oplevet en enorm interesse for byggeriet, som repræsenterer en ny type boliger i Ølstykke, hvor parcelhuse er den fremherskende boligform. Søhøj Park er byens første etagebyggeri, forklarer salgschef Karina Christoffersen, NCC Construction Danmark. Det er NCC selv, der har stået for alt fra projektudvikling over salg til opførelse. Byggeriet er opført i et partnering-samarbejde mellem NCC’s projektudviklere, sælgere og projektledelse. Det har forøget kvaliteten af byggeriet, mener NCC’s projektchef, Peter Haugaard. – I partnering-sager kan man undervejs i forløbet optimere projektet, så man får mest mulig kvalitet for de samme penge. Ligeledes har partnering-samarbejdet givet os den idé at holde åbent hus på byggepladsen hver måned, hvilket har givet de kommende beboere mulighed for at følge produktionen tæt. Søhøj Park ligger i Ølstykke Stationsby kun få hundrede meter fra butikker og stationen med S-togsforbindelse til København og Frederikssund. Husene får lyse murede facader, transparente trappeopgange og træbeklædte penthouselejligheder. Indretningen bliver enkel og præget af gedigne materialer med store vinduespartier. Lejlighederne er på to, tre og fire værelser med størrelser fra 67 til 115 kvadratmeter. Lejlighederne i stueetagen har egen terrasse, mens lejlighederne på første sal får altan, og penthouselejlighederne bliver med tagterrasse. Der bliver desuden opført carport og redskabsrum til alle boligerne. Området omkring husene anlægges som fælles grøn park med stier direkte til den nye bypark. INVITATION: Redaktionen indbydes til at deltage i rejsegildet fredag den 19. maj klokken 13.00 på byggepladsen på hjørnet af Gl. Roskildevej og Ny Toftegårdsvej i Ølstykke. Fakta om partnering: Boligerne opføres i partnering, som er NCC’s foretrukne arbejdsform. Partnering er en struktureret samarbejdsform, hvor kunde, rådgivere, arkitekt og entreprenør i fællesskab løser opgaven. Partnering er baseret på et tillidsfuldt samarbejde, hvor alle spiller med åbne kort og hvor alles fagkundskaber supplerer hinanden. Fakta om Søhøj Park i Ølstykke: Beliggenhed: Hjørnet af Gl. Roskildevej og Ny Toftegårdsvej, 3650 Ølstykke Projektudvikler: NCC Construction Danmark A/S Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S Arkitekt: Arkitekterne Alsløv, Andersen og Vorbeck A/S Landskabsarkitekt: Gitte Holm MAA Ingeniør: Danakon A/S Boligsalg: NCC Boligshop Samlet byggeri: 7.392 kvadratmeter Byggeperioder: første etape: Maj 2005 - foråret 2006, anden etape: oktober 2005 vinteren 2006, tredje etape: januar 2006 – januar 2007.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Dokumenter og links