Sidste etape af kystboliger sat til salg

NCC går i gang med at bygge tredje og sidste etape af de hvide kystboliger i Karlslunde. 72 lejligheder er allerede solgt og bygget på grunden lige over for Mosede Fort.

På den gamle landevej til Køge – sydkystens svar på Strandvejen – er NCC ved at være færdig med at bygge ni hvide punkthuse med 108 nye lejligheder. De første 72 boliger er bygget – og udsolgt. De sidste 36 lejligheder sættes nu til salg, og efter nytår begynder byggeriet, som bliver det sidste på den lille landskabsperle - en af de sidste kystgrunde i Københavns omegn. Boligerne er udviklet af NCC og tegnet af arkitektfirmaet Arkitema med inspiration fra andre, hvide lejlighedsbyggerier ud til Øresund. Boligerne er ikke blot tæt på havet, men ligger på en strandeng, hvor fugle og smådyr flokkes om grupper af fyrretræer, urter og græsarealer. Der er åbent hus søndag den 11. december i prøvelejligheden på Mosede Landevej 1, 1. sal, 2690 Karlslunde. Lejlighederne, der er på mellem 80 og 104 kvadratmeter, har alle altan og koster fra 1.795.000 kroner. De nye lejligheder er klar til indflytning i sommeren 2007. Yderligere oplysninger: Sektionsdirektør Kristina B. Olsen, telefon 39 10 39 10, eller pressekoordinator Niels Møller, telefon 39 10 35 77, NCC Construction Danmark A/S.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia