Sikkerhedsbriller forhindrer øjenulykker på byggepladsen

Læse original

Efter godt et halvt år med tvungen brug af sikkerhedsbriller på NCC’s byggepladser er antallet af øjenskader reduceret til en fjerdedel.

Netop som det årlige nytårsfyrværkeri er skudt i gang, viser en opgørelse fra en af byggebranchens største aktører, NCC, at tvungen brug af sikkerhedsbriller virker. Påbuddet har fungeret i et halvt år og resultatet er, at ingen på NCC’s pladser i 2015 har haft øjenskader med fravær. Samtidig er omfanget af mindre alvorlige øjenskader uden fravær skåret ned fra 13 i 2014 til tre i 2015.

”Det er en meget glædelig udvikling, vi har haft. Den viser, at brug af beskyttelsesbriller virker og forhindrer øjenskader, som er skadelige for folks førlighed. Vores mål er helt klart, at folk ikke skal komme til skade, når de går på arbejde hos NCC,” siger direktør i NCC, Peter Jonasen.

Brillepåbuddet betyder, at alle, der færdes på NCC’s byggepladser i hele landet skal have sikkerhedsbriller på. Foruden NCC’s egne 1200 medarbejdere i entreprenørforretningen, gælder det altså også alle underleverandører og andre partnere, der kommer på pladserne.

Et godt råd til befolkningen

NCC har indkøbt mere end 10.000 par briller, så der ikke er nogen undskyldning for ikke at bære sikkerhedsbriller på byggepladserne.

”Det er også vores erfaring, at man ikke skal spare på brillen – en dyrere brille er ofte behageligere at gå med, den giver et normalt syn, og man kan derfor holde ud at gå med den hele dagen,” siger Peter Jonasen.

Foruden reduktionen i antallet af ulykker har NCC formået helt at afværge ulykker. For eksempel fik en medarbejder på en byggeplads ved et uheld beton i hele ansigtet. Men da han havde sikkerhedsbriller på, blev han kun beskidt og fik ingen skader på øjnene.

”Befolkningen kan jo godt lære af de erfaringer, vi har i byggebranchen: nemlig at briller kan forebygge øjenskader. Hvis nogen synes, de er usmarte eller irriterende, må man bare sige: De kan redde dit syn,” siger Peter Jonasen.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kommunikations- & Marketingchef Ghita Borring, NCC Construction Danmark A/S, telefon 41 70 44 40

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 45,5 mia. kr. og 18.000 medarbejdere i 2014. NCC-aktien er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing. I 2014 havde NCC i Danmark en omsætning på 6,2 mia. DKK og cirka 2.100 ansatte.

Tags:

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links