Vejene kalder på service efter våd vinter

Læse original

Det vådeste efterår i 33 år og de massive regnmængder i december har efterladt store huller i mange af landets veje. Det er derfor nu, der skal tages ansvar for infrastrukturen, da det koster dyrt, hvis ikke vejnettet vedligeholdes under og efter vintersæsonen.

Selvom vintervejret ind til videre har vist sig fra sin milde side, har det alligevel sat sine tydelige spor på de danske veje. Det er nemlig ikke blot frost og sne, der slider på belægningerne og forårsager grimme huller i kørebanen – også store mængder regn giver anledning til slaghuller.

”Der gælder de samme principper ved vådt og køligt vejr som ved frost og sne. Særligt på veje, hvor slidlagene er af ældre dato, har den våde efterårs- og vintersæson været hård ved vejene. Det er blevet til nogle dybe huller, som forringer trafiksikkerheden, sænker transporttiden og er skyld i skader på køretøjer”, siger Leif Esager, Markedschef i NCC Industry Asfalt.

Slaghuller dannes typisk ved, at trafikken kører asfaltbelægningen i stykker, fordi det våde og kølige vejr gør belægningen ekstra sårbar. Små slaghuller kan meget hurtigt eskalere og forårsage store og kostbare reparationer på asfaltbelægningerne. Derfor handler det i følge Leif Esager om at få lappet slaghullerne gennem vinteren og først på foråret, så man stopper nedtrængningen af overfladevand, der skader både asfalten og vejkassen.

Løbende vedligeholdelse betaler sig
Hos NCC opfordrer man kommuner og grundejerforeninger til at tage ansvar for infrastrukturen ved at give vejene et servicetjek under og efter vintersæsonen. For selvom det ofte handler om en hård prioritering i fordelingen af budgetter, er det netop nu, at man skal være ekstra opmærksom på at få udbedret opståede skader for at minimere omkostningerne.

”Rettidig omhu er nødvendigt for at opretholde en høj vejstandard. Det nytter ikke noget at nedbringe vejkapitalen ved at udskyde regningen for vedligeholdelse af vejene. Et slidlag på en vej skal normalt skiftes efter 10-15 år. Sker dette ikke, bliver de underliggende bærelag i vejen ødelagt, og det bliver en dyr fornøjelse at rette op på efterfølgende”, siger Leif Esager.

Manglende vedligeholdelse af asfaltveje er et velkendt billede efter vintersæsonen. Derfor har NCC blandt andet udviklet konceptet ”Microholdet”, som er en række små kørende asfalthold på hver to mand, der er specialister i at løse mindre asfaltopgaver for både kommuner, mindre virksomheder og private.

”Idéen med NCC’s Microhold er at tilbyde en hurtig og billig service, der bl.a. kan hjælpe vores kunder med løbende at lappe huller i asfalten. Microholdene modtager kundernes ordrer direkte i deres mobilopkoblede biler og kan derfor straks rykke ud og reparere de udsatte steder, så omkostninger og gener minimeres ved en senere udskiftning af slidlaget”, siger Leif Esager.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Leif Esager, Markedschef i NCC Industry, Asfalt, telefon +45 40 64 50 33
Pernille Kjøller, Kommunikationspartner, NCC Danmark, telefon +45 41 37 85 62

OM NCC. Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,6 mia. kr. og 16.500 medarbejdere i 2016. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry, NCC Infrastructure.

Om os

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af Nordeuropas ledende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur med en omsætning på 41,7 mia. DKK og 17.800 medarbejdere i 2017. NCC-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links