Danskerne bruger knap 98 mio. kroner på internetdating

Report this content

Hvert 4. forhold opstår nu online

KØBENHAVN, den 2. juli 2013 --- For første gang har en undersøgelse omkring "Online datingmarkedet i Danmark 2012-2013" udforsket danskernes datingadfærd i konkrete tal. Hele 785.000 brugere om måneden boltrer sig  på datingportalerne på internettet, hvor de søger efter faste forhold og løse flirts.


I internet-tidsalderen finder også søgen efter en partner i stigende grad sted på internettet, hvor internetportalerne skaber et fælles forum for etablering af kontakter. Således fandt næsten 30 pct. af alle danske singler sidste år en ny partner på denne måde."Danskerne foretrækker helt klart selv at søge på kontaktportalerne som Match.com eller Dating.dk fremfor at benytte partnerformidlingerne på internettet," siger medredaktør af markedsundersøgelsen Margareta Lund fra Netdating-eksperter.dk.

Ud over disse to hovedområder inden for internetdating har de såkaldte Adult Dating-udbydere såsom C-Date og VictoriaMilan etableret sig som den tredje stærkeste sektor på det danske datingmarked. Også en række prisbillige flirtportaler fra Facebook-miljøet, som f.eks. Badoo, har vundet danskernes interesse.

Danskernes aktiviteter på nettet gav, med 97,5 mio. kr. i 2012, udbydere af internetdating-tjenester en kæmpe stigning i omsætningen på 8 pct. i forhold til det foregående år. For det indeværende år, 2013, regner branche-iagttagerne fra netdating-eksperter.dk med en yderligere stigning i omsætningen på 5 pct. Efter flere år med en støt stigning har antallet af brugere af datingsiderne nu stabiliseret sig på et konstant niveau: Cirka 500.000 brugere pr. måned søger efter en partner, mens yderligere 285.000 søger erotiske kontakter.




Om
www.netdating-eksperter.dk: "De danske netdating-eksperter" ser sig selv som en uafhængig observatør af det danske online datingmarked. Her kan partnersøgende finde testresultater om førende internetportaler og råd omkring flirten på internettet. "Netdating-eksperter.dk" er en del af det tyske metaflake Network, der, fra Köln, opererer i 15 lande.


Kontaktperson:

Margareta Lund
presse@netdating-eksperter.dk
følg Margareta på Google+

Tags:

Multimedia

Multimedia