• news.cision.com/
  • Nexans/
  • Nexans tildelt en kontrakt på over 50 millioner euro på levering af HS-kraftkabler til offshore-vindmølleparken Northwind

Nexans tildelt en kontrakt på over 50 millioner euro på levering af HS-kraftkabler til offshore-vindmølleparken Northwind

Report this content

57 km 245 kV-søkabel skal forbinde Belwind fase 2 med Northwind, og derefter videre til fastlandet i  Zeebrügge i Belgien

Nexans, en af verdens førende eksperter i kabelindustrien, har underskrevet en kontrakt til en værdi af over 50 millioner euro. Kontrakten omfatter levering af 57 km eksportkabler til havforlægning til Northwind NV-projektet i Nordsøen. Projektet omfatter 14 km kabler, der skal forbinde Belwind fase 2 med vindmølleparken Northwind (tidligere Eldepasco), samt yderligere 43 km kabler, som skal overføre i alt 381 MW fra begge vindmølleparker til kraftnettet på land i Zeebrügge.

Ud over konstruktion, typetest og levering af søkabler med PEX-isolering skal Nexans også levere mekanisk og elektrisk tilbehør, bland andet samlingsenheder til at forbinde sø- og landkabler, tilbehør til de to platforme, som består af hang-offs og GIS-termineringer (Gas Insulated Switchgear), samt fyre reparationssamlinger.

Northwind vindmølleparken kommer til at bestå af 72 vindmøller med en samlet kapacitet på 216 MW. Kraften, der bliver producers, skal overføres til det belgiske kraftnet via HV‑transformatorstationen ELIA i Zeebrügge.

Det 14 km lange kabel (245 kV) skal forbinde Belwind fase 2 med Northwind og består af tre kobberledere, som hver har et tværsnit på 400 mm2.

Hovedparten af det 43 km lange kabel for 245 kV mellem Northwind og Zeebrügge indeholder tre kobberledere på 1.000 mm2. På en strækning langs ruten skal kablet imidlertid krydse en havkanal, hvor er ofte udføres gravearbejde. For at beskytte kablet skal det graves 9 meter ned under havbunden. For at opretholde kablets elektriske ydelse langs denne kanal vil tværsnittet på kobberlederen blive øget til 1200 mm2på en på 4 km lang strækning. Denne del af kablet får en ydre diameter på 265 mm og vil veje 130 kg pr. meter.

Søkablerne skal produceres på Nexans’ fabrik i Halden, Norge. I søkablet skal også to fiberoptiske elementer (FO48), fremstillet på Nexans’ Rognan-fabrik indgå, dette for at muliggøre datakommunikation, styring og overvågning af systemet til kraftoverføring.

– Efter succesen med vores kabelkontrakt på Belwinds første fase er vi meget glade for, at vores teknik endnu engang er blevet valgt, siger Dirk Steinbrink, chef for forretningsområdet højspændings-og søkabler i Nexans. Vi har fået opgaven at levere højspændingskabler til Northwind, på grund af vores gennemprøvede tekniske ekspertise og vores gode, langsigtede relation til kunder i vindkraftindustrien.

Ole Nielsen - Adm. direktør 
Tlf.: 45 76 83 20 00
Mobil: 45 21 70 54 54

Om Nexans
Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering.
Nexans er en ansvarlig industri virksomhed, hvor bæredygtig udvikling er en integreret del af den globale og operationelle strategi. Innovation inden for produkter, løsninger og tjenester, medarbejderudvikling og engagement, og indførelsen af sikre industrielle processer med begrænset miljøbelastning er blandt de centrale initiativer.
Nexans er repræsenteret i mere end 40 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 24.500 medarbejdere og havde i 2011 en omsætning på 7 milliarder euro. Nexans er registreret på NYSE Euronext i Paris, afdeling A. Se flere informationer på www.nexans.com

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Efter succesen med vores kabelkontrakt på Belwinds første fase er vi meget glade for, at vores teknik endnu engang er blevet valgt. Vi har fået opgaven at levere højspændingskabler til Northwind, på grund af vores gennemprøvede tekniske ekspertise og vores gode, langsigtede relation til kunder i vindkraftindustrien.
Dirk Steinbrink, chef for forretningsområdet højspændings-og søkabler i Nexans