Nexans udstyrer Bombardiers tog i Queensland, Australien, med kabler fra FLAMEX®-sortimentet

Nexans har underskrevet en kontrakt med Bombardier Transportation på levering af lav- og mellemspændingskabler til Queensland New Generation Rollingstock-projektet.

Regionaltog i Australien får installeret kabler fra Nexans, efter Nexans har underskrevet en kontrakt med Bombardier Transportation, som skal forny togflåden i Queensland-regionen. Nexans skal levere flere forskellige lav- og mellemspændingskabler til skinnekøretøjer fra FLAMEX®-serien i 75 eldrevne togsæt med seks vogne (EMU).

Kontrakten betyder, at Nexans skal fremstille og levere kraft-, styrings- og datakommunikationskabler med lavspænding og mellemspænding til drivmotor- og transformatorapplikationer. Nexans vandt kontrakten efter en licitation, hvor Nexans præsenterede en detaljeret produktions- og leveringsplan i tråd med Bombardiers overordnede projektplan.

Kablerne, på 300 V–3600 V, opfylder EN- og brandsikkerhedsnormerne. Nexans’ FLAMEX®-kabler er brandsikre og giftfri. Kablerne skal fremstilles i Frankrig og Tyskland og derefter transporteres til Bombardiers fabrik i Indien. Installationen gik i gang i januar 2015 og fortsætter frem til slutningen af 2017.

De nye tog skal erstatte en aldrende flåde og øge den nuværende flåde med 30 procent for at tilgodese den stigende efterspørgsel på offentlige transportmidler i Queensland-regionen.

– Tildelingen af denne kontrakt styrker Nexans’ stilling i Australien og Asien som førende inden for jernbanekabler. Nexans er meget glade for at samarbejde med Bombardier i dette projekt for at øge driftssikkerheden og kapaciteten, siger François Renier, chef for Nexans’ jernbanesegment.

– Vi søgte en partner, som havde kapacitet til at levere alle kabler til de eldrevne tog med kort leveringstid, siger Manish Shah, indkøbschef i Bombardier Transportation India.

Ole Nielsen - Adm. direktør 
Tlf.: 45 76 83 20 00
Mobil: 45 21 70 54 54

Om Nexans
Nexans sikrer tilgangen til energi gennem sit store og varierede udbud af kabler og kabelløsninger, som forbedrer vores kunders aktiviteter og resultater verden over. Nexans’ ambition er at være en samarbejdspartner, og en støtte for kunderne inden for fire hovedforretningsområder: elektrisk transmission og distribution (til havs og på land), energiressourcer (olie og gas, minedrift og vedvarende energikilder), transporter (veje, jernbaner, fly og skibe) samt installation (kommercielle bygninger, boliger og datacentraler). Nexans’ strategi bygger på en løbende innovation af produkter, løsninger og tjenester, kompetenceudvikling for medarbejdere, uddannelse af kunder og introduktion af sikre industriprocesser med mindst mulige miljøpåvirkning.
I 2013 blev Nexans den første virksomhed i kabelindustrien, der oprettede en fond til fremme af langsigtede projekter, som giver udsatte samfund rundt om i verden tilgang til energi.
Med en industriel tilstedeværelse i over 40 lande og salgskontorer over hele verden havde Nexans 26.000 medarbejdere og en omsætning på 6,4 milliarder euro i 2014. Nexans er børsnoteret på NYSE Euronext Paris, afdeling A.
For mere information besøg www.nexans.dk .

Tags:

Om os

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering.Nexans er en ansvarlig industri virksomhed, hvor bæredygtig udvikling er en integreret del af den globale og operationelle strategi. Innovation inden for produkter, løsninger og tjenester, medarbejderudvikling og engagement, og indførelsen af sikre industrielle processer med begrænset miljøbelastning er blandt de centrale initiativer.Nexans er repræsenteret i mere end 40 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 24 500 medarbejdere og havde i 2011 en omsætning på 7 milliarder euro. Nexans er registreret på NYSE Euronext i Paris, afdeling A. Se flere informationer på www.nexans.com eller www.nexans.mobi.

Abonner

Dokumenter og links

Citater

Tildelingen af denne kontrakt styrker Nexans’ stilling i Australien og Asien som førende inden for jernbanekabler. Nexans er meget glade for at samarbejde med Bombardier i dette projekt for at øge driftssikkerheden og kapaciteten.
François Renier, chef for Nexans’ jernbanesegment
Vi søgte en partner, som havde kapacitet til at levere alle kabler til de eldrevne tog med kort leveringstid.
Manish Shah, indkøbschef i Bombardier Transportation India