Åbent Hus med Nissan Note, der sætter ny standard

I weekenden 26. og 27. oktober er der startskud for salget af den helt nye Nissan Note. Note sætter samtidig ny standard for teknologi, der er til at betale. Priserne starter fra lige under 135.000 kr. Alternativt kan "all inclusive" pakken, med finansiering, service og forsikring benyttes til priser fra lige under 1.800 kr. pr. måned.

Priserne på den nye Note starter ved kr. 134.990. Så konkurrenterne får kamp til stregen. Den nye Note bliver den første bil i verden, der i B-segmentet kan tilbyde Nissans nye Safety Shield. Systemet har tre funktioner: advarsler om biler i den blinde vinkel, vognbaneassistent og et avanceret Moving Object Dection-system.

Alle tre funktioner benytter et vidvinkelkamera bagpå, som giver et tydeligt billede uanset vejret takket være en indbyttet vaske-/tørrefunktion. Også et glimrende eksempel på Nissan Notes nytænkende teknik.

Den nye Note er også den første bil i B-segmentet med Around View Monitor (AVM), der giver billeder i fugleperspektiv hele vejen rundt om bilen. Det gør det langt nemmere at parkere og nedsætter risikoen for dyre skader under parkering.

Disse teknologier fåes normalt kun i langt større og dyrere biler. Note sætter derfor ny standard i segmentet. Dette udstyr er vel at mærke standard i modellen, der koster lige under 160.000 kr. Denne model har herudover blandt andet klimaanlæg, nøglefri betjening, alufælge og Nissan connect, der indeholder navigation, køreinformation, telefon og musiksystem.       

"All inclusive" pakke uden overraskelser

Ny Note fåes også i en "all inclusive"-pakke, så kunden ved nøjagtig, hvad omkostninger i forbindelse med bilen er. Pakken indeholder finasiering med 20% i udbetaling, 3 års fri service og 1 års forsikring (minimum alder 25 år). Yderligere information om betingelser kan ses på Nissan hjemmeside. Priserne starter ved kr. 1.799 kr. pr. måned.

Benzin eller diesel

Note kommer med to motorvarianter. En 1.2 liters benzin motor med 80hk samt en 1.5 dCi dieselmotor med 90 hk. I starten af det nye år suppleres med en 1.2 DIG-S benzin motor med 98hk, hvor der også er mulighed for CVT gear. Note er udstyret med start-stop-system, så brændstofsøkonomien er også attraktiv. Benzin varianten kører 21,3 km på literen og dieselvarienten kører 27,8 km på literen.

Landechef for Nissan i Danmark, Ralph Gonsalves udtaler: "Vi kalder allerede den nye Note for "dansker bilen". Det er fordi, den passer perfekt til mange danske forbrugere. Selvom den befinder sig i segmentet for mindre bybiler, er den meget rummelig. Og så er udstyret ud over det sædvanlige, både hvad angår sikkerhedssystemer og bekvemmelighed. Prismæssigt er vi sikker på at have ramt rigtigt. Konkurrencen er stor, men vi har helt klart taget kampen op".

Alle Nissan forhandlere holder i forbindelse med salgsstart på den nye Note åbent hus i weekenden 26. og 27. oktober. Begge dage i tidsrummet 11-15.

Se video med ny Note her: http://www.newsroom.nissan-europe.com/dk/da-dk/Media/RelatedVideos.aspx?mediaid=109981

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia