BANEBRYDENDE NY BILTEKNOLOGI I DEN NYE LEAF

Den bedst sælgende 100 % eldrevne bil er nu spækket med endnu mere teknologi i topklasse

Nissan genopfinder den måde, som førerne tænker og føler omkring elbiler - med den nyeste, innovative forbrugerteknologi nu indbygget i den helt nye Nissan LEAF.

Nissan ingeniørerne fra Storbritannien, Europa og Japan har udviklet mere end 100 ingeniørmæssige og teknologiske ændringer til 2013-udgaven af Nissan LEAF, samtidig med at mange eksisterende features er blevet optimeret for at opnå bedre effektivitet og endnu mere udtalte miljøvenlige præstationer.

Det centrale element er CarWings-telematik- og entertainment-systemet, som er koblet op til verden udenfor ved hjælp af et dedikeret, internt SIM-kort i bilen. Det fritager førerne for at skulle tilslutte deres egen smartphone for at kunne koble bilen op, og det hele styres via en 7" modstandsdygtig touchscreen i instrumentpanelet. 

Flertallet af de over 100 ændringer er kommet takket være feedback direkte fra kunderne eller er inspirerede fra kommentarer på Nissan LEAF-relaterede eller andre bilfora.

En forbedring af den algoritme, der anvendes til at fastslå bilens resterende "reelle rækkevidde" under kørsel er én vigtig ændring. Her er nogle af de øvrige:

  • Mulighed for at "ringe til" Nissan LEAF for at tjekke dens opladningsstatus før en køretur
  • Google Send To Car leverer ruter fra en computer/smartphone
  • Sat-Nav en-route-forbedringer viser batterirækkevidden ved turens afslutning
  • Listen med ladestationer i nærheden opdateres hele tiden via telematiksystemet
  • Knappen til Eco-funktionen på rattet reducerer accelerationen og øger rækkevidden
  • Bose Energy Efficient Series (EES)-stereoanlægget har en lettere subwoofer og digital forstærker, der forbruger mindre energi
  • En ny batteriindikator viser den resterende procentsats foruden en bjælkevisning
  • LED-lys på afdækningen til opladningsstikket, som sikrer en god belysning om natten
  • Kan opvarmes om vinteren eller afkøles om sommeren fra sengen/kontoret via CarWings-appen
  • RSS-reader læser nyheder, vejrudsigter eller informationer på farten fra dine favorit-RSS-feeds

Malcolm Holmes , som er Manager for Audio, IT, Instruments and Switch Design udtaler: "Teknologien bliver mere og mere vigtig for vores kunder, og Nissan er opsat på at sikre, at al den teknologi, vi implementerer i Nissan LEAF, er innovativ og tilfører begejstring.

Vi putter ikke gimmicks i bilen. Alle teknologierne giver ægte værdi for kunderne, og alle de features og funktioner, vi har indbygget i den helt nye Nissan LEAF, øger i særdeleshed køreglæden."

Sikkerheden er altafgørende i Nissan LEAF med alle højspændingselementerne placeret sikkert uden for kabinen og med et dedikeret 12V-batteri til drift af alle funktioner i fører- og passagerområderne som fx elruder, kontakter og bilens underholdningssystem.

LEAFs motor er lige så lille som en fodbold, og batteriet kan modtage forskellige strømkilder, fx kommer der vekselstrøm fra en almindelig husholdningsstikdåse, som så omdannes til jævnstrøm for at kunne oplade batteriet.

Rundt om i verden kører der 65.000 Nissan LEAF på vejene - med over 10.000 Nissan LEAF alene i Europa - og de har tilsammen kørt mere end 300 millioner nul-emissions-kilometer.

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

Taina Erkkilä, Communications Director, Nissan Nordic Europe Ltd., 358 (0)10 770 5311, terkkila@nissan-europe.com  

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia