DEN NYE NISSAN LEAF: DET NÆSTE KAPITEL

Report this content

Nissan gør LEAF klar til fremtiden og understreger sit engagement i nul-emissions-mobilitet

  •  Produktionen i Europa begynder snart
  • Større udvalg med tre modeller at vælge mellem
  • Tekniske forbedringer øger rækkevidden
  • Forbedret komfort på baggrund af feedback fra kunderne med ... mere bagagerumsplads, bedre sæder, mere udstyr
  • Europæiske tilpasninger i chassiset giver bedre køreegenskaber
  • Mere effektiv opladning med mulighed for 6,6 kW-oplader (ikke muligt i Danmark)

Med mere end 50.000 biler på vejene rundt om i verden og 2 års erfaring med nul-emissions-mobilitet skal næste kapitel i historien om Nissan LEAF til at begynde.

Ved første blik ligner den måske den første udgave af den komplet eldrevne bil, der blandt andet er blevet kåret til årets bil i Europa. Men under overfladen har den nye LEAF gennemgået omfattende forbedringer.

Indtil nu er verdens mest solgte komplet eldrevne bil udelukkende blevet produceret i Japan. Men når produktionen starter i Europa og Nordamerika, vil den mange gange prisbelønnede bil have gennemgået over 100 ændringer.

Forbedringerne omfatter en længere rækkevidde, større genanvendelighed, mere plads indvendigt, bedre opladningsmuligheder, mere udstyr og et større udvalg nu med tre versioner.

Diskrete ændringer af bilens front har forbedret bilens i forvejen imponerende aerodynamik.

Mange af ændringerne er sket på baggrund af feedback fra de første LEAF-ejere. Med nogle af de mest aktive internetgrupper for bilejere er LEAF-ejerne blevet entusiastiske fortalere for nul-emissions-mobilitet, og selve bilen har den største kundetilfredshed blandt Nissan modellerne med en score på 93 %.

Foruden debatter om de forskellige aspekter af at have en LEAF, bruger ejerne grupperne til at dele tips og gode råd med hinanden og til at foreslå forbedringer.

Med udgangspunkt i denne feedback og ved at afholde events for ejerne for at få endnu mere input, har Nissan kunnet integrere mange af ideerne i den nye LEAF.

Foruden denne feedback fra de faktiske brugere, har Nissan fået feedback fra de samlede data i det unikke Carwings-system, som er en central del af LEAF.

Dette unikke system gør det muligt for kunderne at fjernbetjene varmesystemet og ladesystemet i deres bil. Herudover gemmer systemet informationer om opladning, kørselsmønstre og kørte distancer. Nu, hvor LEAF er blevet solgt i mere end 2 år, har ingeniørerne hos Nissan kunnet bruge nogle af disse indsamlede data til at optimere bilen i forhold til kundernes faktiske anvendelse af bilen.

Ændringerne omfatter blandt andet en ny drivlinjeenhed, som gør det meget nemmere at foretage enkle modifikationer som fx montering af et LED-inspektionslys i opladningsåbningen, så det bliver meget nemmere at oplade bilen i mørke.

"LEAF-ejerne er passionerede omkring deres biler, og deres kommentarer og erfaringer har haft stor indflydelse på mange af de ændringer, vi har foretaget på den nye LEAF", udtalte Paul Willcox, som er senior vice president for Sales and Marketing hos Nissan Europa.

Andre aspekter af det at eje en LEAF har også ændret sig dramatisk, siden den første bil kom på gaden i Europa. Opladningsinfrastrukturen er udbygget meget, og antallet af Nissan forhandlere, der sælger og servicerer bilen, er steget meget alene i de seneste 12 måneder.

Da biludstillingen i Geneve blev afholdt i 2012, var der fx 150 Nissan LEAF-forhandlere i Europa og 195 lynopladere, der kunne oplade bilernes batteri til 80 % af kapaciteten på under 30 min. I dag, bare 12 måneder senere, er der 1.400 forhandlere og over 600 lynopladere, og antallet af almindelige, offentlige ladestationer er steget fra 12.000 til over 20.000.

Den store forøgelse af antallet af lynopladere er delvis hjulpet på vej af Nissan, som har stillet en del af standerne til rådighed for lokale myndigheder for at accelerere udviklingen af "motorveje" med lynopladere mellem byerne i Europa.

Indtil nu har Nissan stået bag opsættelsen af 200 lynopladere både hos forhandlere og på strategiske steder. Og koncernen planlægger at tredoble det antal i løbet af de næste 12 måneder.

Kunderne har også fået mere ro i sjælen med en ny, omfattende garanti på batterierne. Foruden at dække batterierne i tilfælde af materiale- eller fremstillingsfejl i 5 år/100.000 km, vil batterierne nu være dækket af en "State Of Health"-klausul, som dækker gradvist tab af batterikapacitet.

Over tid mister litium-ion-batterier en procentdel af deres kapacitet, hvilket er helt naturligt. Men hvis batteriet mister kapacitet hurtigere end forventet i garantiperioden, vil det enten blive repareret eller udskiftet.

En markant ændring af 2013-udgaven af Nissan LEAF er, at bilen nu skal produceres tre forskellige steder: Nordamerika, Europa og Japan.

I Europa begynder produktionen snart i Sunderland i England, hvor LEAF kommer til at dele produktionslinje med Qashqai og slutte sig til Note og Juke, der også produceres på fabrikken, som er en af Europas mest produktive. Samtidig produceres de højteknologiske litium-ion-batterier allerede nu på en ny fabrik i nærheden af fabrikken i Sunderland.

“Ved at outsource produktionen af Nissan LEAF og de tilhørende batterier til Europa viser vi ikke blot, at vi har tillid til, at fabrikken i Sunderland er i stand til at producere vores teknisk mest avancerede bil, men også at vi har tillid til, at elbiler kan betragtes som et ægte alternativ til konventionelle biler", udtalte Willcox.

"I de 2 år, hvor bilen er blevet solgt, har Nissan LEAF-modellens globale succes vist, at elbiler fungerer fint som transportmiddel til personer med et almindeligt dagligt kørselsmønster.

Og med et konstant voksende netværk af lynopladere, der forbinder de europæiske byer, og de forbedringer, der er foretaget med hensyn til batteriernes levetid og LEAFs drivlinje, vil den traditionelle bekymring vedr. bilens rækkevidde, som modstandere af elbiler fremhæver, snart være et overstået kapitel", tilføjede han.

Foruden at være CO2-neutral at bruge i drift udleder bilerne heller ikke hverken NOx eller partikler. De er alle stoffer, der er skadelige for helbredet, og som mange myndigheder arbejder hårdt på at begrænse.

Den nye LEAF, som kommer til salg i Europa midt på året, udgør en vigtig milepæl for Nissans globale førerposition inden for nul-emissions-mobilitet. Den får snart selskab af en komplet eldrevet version af den prisbelønnede NV200 – e-NV200 – både som varebil og som 7-personers Combi. Desuden arbejdes der i øjeblikket på udviklingen af en særlig eldrevet taxa baseret på e-NV200. En eldrevet Infiniti forventes klar i 2015.

Du kan læse mere information om nye Nissan LEAF på: http://newsroom.nissan-europe.com/dk/da-dk/Media/Media.aspx?mediaid=102027   (DEN NYE NISSAN LEAF I DETALJER)

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Om Nissan i Europa

Hvad gør Nissan til noget særligt?

Vi tror på, at alt det, vi gør, skal fremme innovation og begejstring for alle: Vi leverer uventede løsninger, som giver smarte kundefordele og altid sørger for overraskelse og glæde for så mange mennesker som muligt.

Vi opfandt crossoveren med Nissan Qashqai og tilføjede begejstring til segmentet med små biler via Nissan Juke. Vi lancerer innovative idéer, som gør fremtidens teknologier tilgængelige i dag, med Nissan LEAF – den første prismæssigt overkommelige, massemarkedsførte rene elbil og modtager af en række internationale anerkendelser.

Når vi tænker på præstationer, ser vi mulighederne for at nå ud til et bredere publikum – og gøre præstationer helt tilgængelige – og for at udfordre konventionerne. Derfor har vi på baggrund af den tilgængelige superbil Nissan GT-R udviklet Nissan DeltaWing, som er en banebrydende tilgang til udholdenhedsracerløb, der sætter nye standarder inden for motorsporten.

Nissan drager fordel af en af de mest omfattende europæiske repræsentationer blandt oversøiske bilproducenter med mere end 14.500 ansatte lokalt til områderne design, forskning & udvikling, produktion, logistik og salg & marketing. Sidste år blev der produceret 677.000 biler på Nissan fabrikkerne i Storbritannien, Spanien og Rusland. Og koncernen tilbyder herfra 24 forskellige og innovative produkter til salg i Europa i dag.

Alt dette styrker Nissans klare ambition om at være det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia