Det selvrensende kamera på Nissans nye Note ser også klart om vinteren

  • Vidvinkelkameraet bagpå forbliver frit for støv og snavs takket være et intelligent, indbygget selvrensende system
  • Et avanceret billedbearbejdningssystem registrerer snavs på linsen
  • Den nye Note tilfører ny teknologi og skarpt design til B-segmentet

Vinteren giver desværre anledning til flere skader på biler på grund af dårligt vejr og nedsat sigtbarhed. Her får førere af den nye Nissan Note klart fordel af det avancerede selvrensende kamera, der sikrer klart udsyn uanset vejret. Den simple, men meget effektive løsning, viser Nissans ønske om at give et bredere publikum adgang til avanceret teknologi, der kun ses i mere luksuriøse bilmodeller. Vel at mærke stadig pakket ind i et flot design.

Den nye Nissan Note er spækket med helt ny teknologi. Vognbaneassistent, Blind Spot Warning og Moving Object Detection udgør tilsammen Nissan Safety Shield, der sammen med 360-graders helikopterperspektivet, som Around View Monitor-parkeringshjælpen leverer. Alt sammen noget der ikke tidligere er set i B-segmentet.

Og der er én lille, men meget markant funktion, som sikrer, at alle disse funktioner optimeres til fulde: Nissans selvrensende bakkamera. Denne fuldautomatiske funktion gør brug af avancerede algoritmer, som bearbejder mere end 3 millioner pixels fra bakkameraet hvert sekund for at registrere, om billedet er sløret

Ulempen ved kameraets placering bagpå er, at det er udsat for snavs, støv og vand, som kan sløre billedet på den 5,8" store NissanConnect skærm inde i kabinen. Og ikke mindst nedsætte safety shield sikkerhedsfunktionerne. Derfor foretager systemet automatisk en kontinuerlig analyse, der fastslår, om linsen er snavset. Derefter fastslås, hvilken type skidt der slører billedet. Det er intelligent nok til at kende forskel på mudder og blot regnvand. Det selvrensende system anvender så sit lille vandsystem og komprimerede luftblæser til at rense linsen.

Der findes endda en funktion til regn, hvor tester har vist, at den bedste måde at holde kameraet funktionsdygtigt på er at holde det vådt med en meget lille, men konstant vandstrøm, så man undgår at større vanddråber formes på kameraet og slører billedet.

Richard Picton, som er Nissans Safety Shield-ingeniør, uddyber historien: "I disse mørke vintertider er det omend endnu vigtigere med en ren og klar kameralinse, der kan sikre udsynet bag og rundt om bilen. Hos Nissan ønskede vi ikke, at opgaven med at rense linsen skulle påhvile føreren, så resultatet blev det intelligente selvrensende system."

Uden påvirkning fra føreren holdes kameraet frit for ophobet snavs eller vanddråber. Der gøres også brug af input fra viskerfunktionerne som hjælp til at fastslå køreforholdene. Systemets vandforbrug er minimalt og kun bruger ubetydelige mængder fra Notes standard sprinklervæskebeholder. Luftstrømmen kommer fra en lille kompressor, som er placeret under bagenden på Note.

At tilføre premiumteknologi og skarpt design til B-segmentet er en af de vigtigste features ved den nye Note, og den innovative tankegang gælder for alle aspekter af bilens design og konstruktion.

Klik på følgende link for at se filmen: http://www.newsroom.nissan-europe.com/EU/en-gb/Media/Media.aspx?mediaid=105565

Nissan Safety Shield-pakken omfatter følgende tre teknologier: 

Advarsel om biler i den blinde vinkel

Tidligere var det udstyr, der var forbeholdt luksusbiler. Nissans system bruger vidvinkelkameraet til at registrere biler i den blinde vinkel på begge sider af Note. Hvis der registreres en bil i en af de blinde vinkler, tændes et diskret advarselslys i glasset i sidespejlet på Note. Hvis føreren begynder at skifte kørebane, og systemet registrerer en bil i det farlige område, blinker lyset i sidespejlet, og desuden lyder et advarselssignal.

Vognbaneassistent

En anden feature fra luksusklassen, som nu får debut i B-segmentet, er vognbaneassistenten. Den advarer, såfremt bilen er ved at forlade vognbanen. Man ville måske forvente, at den funktion ville kræve et kamera på forruden eller et radarsystem. Men igen bruger Note udelukkende vidvinkelkameraet, der er monteret bag på bilen. Det avancerede computerprogram registrerer selv svagt optegnede vognbanemarkeringer, så bilen kan finde ud af, om den er ved at forlade vognbanen, uden at blinklyset er tændt. Hvis det sker, advares føreren. Som en smart detalje justerer systemet automatisk sin følsomhed på landeveje, så det er tilpasset til den anderledes kørestil.

Moving Object Detection

På baggrund af funktionerne i Around View Monitor-systemet, giver denne funktion føreren en digital co-pilot, som hjælper med at se, hvad der nærmer sig i den retning, der bakkes. Mens konventionelle parkeringshjælpsystemer advarer føreren om genstande, der står i vejen, afgiver Moving Object Detection-systemet en advarselslyd og en visuel advarsel, hvis nogen eller noget bevæger sig bag bilen - fx hvis et barn nærmer sig din Note, mens du bakker. AVM-vidvinkelkameraet med konveks linse, som er monteret på bagklappen, registrerer bevægelser i et 180 graders-område, så føreren har et unikt udsyn over området bag bilen.

Bakkameraet har endda et selvrensende system, hvor en lille stråle vand sprøjtes hen over linsen, hvorefter den renses med en lille strøm af komprimeret luft for at sikre, at kameraet altid leverer et tydeligt billede. Billederne fra kameraet vises på den 5,8" store skærm til Nissan Connect.

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark , www.twitter.com/NissanDanmark

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia