Forsvarets Materieltjeneste køber 128 Nissan Navara

De i alt 128 Nissan Navara er leveret til Forsvarets Materieltjenste lige inden jul 2013

Der var stor glæde hos Nissan i Danmark, da Forsvarets Materieltjeneste meddelte, at de havde valgt Nissan Navara pick-up i forbindelse med et udbud i sommeren/efteråret 2013. I alt er der leveret 128 styk, der er tilpasset specielt i henhold til Forsvarets krav. Blandt andet med hard top og special konstrueret ladindsats.

Landechef hos Nissan i Danmark, Ralph Gonsalves, udtaler: ”Vi er meget stolte over at have vundet dette udbud. Vi oplever det klart som et kvalitetsstempel af vores Nissan Navara pick-up. Det er en rigtig arbejdshest, der ikke står tilbage for noget. Den er suveræn i terrænet og alligevel også behagelig at køre på landevejen. Og der er ingen tvivl om, at de hos Forsvaret ved, hvad de vil have, og hvad bilerne skal kunne klare.”

Nissan har lang erfaring med at producere pick-up modeller. Faktisk blev den første bygget helt tilbage i 1934 under navnet Datsun, som Nissan dengang hed. Og i dag er Nissan da også blandt de førende leverandører inden for denne type varevogne.

De seneste opdateringer på Nissan Navara indholder en opdatering af den populære 2.5 dCi motor med 190 hk og en ny 3.0 V6 diesel luksus udgave med 231 hk. I Danmark fås Navara både i en King Cab og Double Cab udgave. Begge med mulighed for at laste helt op til 3.000 kg. på krogen.

Navara er udstyret med Nissans anerkendte elektronisk styret firehjulstræk, der trækker på de bageste hjul ved normale omstændigheder, men automatisk fordeler trækkraften op til 50% på alle fire hjul, når 4WD tilvælges. Ligesom der er mulighed for tilvalg af lavt gear, når der skal bruges ekstra kræfter i terrænet til at forcere bakker og andre forhindringer.

“Total markedet i Danmark for pick-up modeller er ikke så stort. Det er jo en special model, der primært anvendes professionelt. Sidste år blev der solgt i alt ca. 500 totalt, hvoraf Nissan ligger i top 3 som leverandør. Salget af de 128 Navara til Forsvaret vil ikke kunne ses i statistikken, da de ikke registreres på normale vilkår. Men vi er i sagens natur stolte over den store ordre”, slutter Ralph Gonsalves.

Forslag til billedtekst:

Et kig ud over nogle af de i alt 128 Nissan Navara, da de var ankommet og special tilpasset i havnen, lige inden leveringen til Forsvarets Materieltjeneste.

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter,der har flest aktiviteter i Europa,med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design,forskning & udvikling,produktion,logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien,Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV'er,de prisbelønnede crossover-modeller,SUV'er og varebiler. Nissan LEAF er verdens mest populære bil med en kundetilfredshed på 97%. Samtidig ønsker hele 95% af kunderne at anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker. www.nissan.dk

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark , www.twitter.com/NissanDanmark

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia