FRA KONCEPT TIL VIRKELIGHED – NISSAN INTRODUCERER EN LIMITED EDITION AF DEN HÆSBLÆSENDE JUKE-R, EFTER DEN INDTOG HOVEDROLLEN I SIN EGEN FILM

 

  • Nissan producerer en limited edition af den banebrydende bil med 545 hk og en tophastighed på 257 km/h
  • Den unikke superbils præstationer under filmoptagelser i Dubai har skabt et ønske om, at den imponerende konceptbil skal kunne købes af udvalgte kunder.
  • De nye Juke-R-modeller bliver endnu mere kraftfulde end den originale konceptbil

Nissan har annonceret, at den innovative Juke-R crossover vil kunne købes i et meget begrænset antal, og den bliver kun fremstillet efter ordre.

Juke-R med 3,8-liters motor og en tophastighed på 257 km/h havde verdenspremiere i januar i år i Dubai, hvor den tiltrak enorm opmærksomhed, og som et resultat af det har Nissan modtaget ordrer på tre biler, der skal produceres. To af ordrerne er afgivet af prominente og højt respekterede indbyggere i Dubai. Juke-R gæstede de nordiske lande under Nissan Rumble i marts.

Nissan vil producere flere Juke-R’er efter bestilling, og ordrerne kan afgives i løbet af de næste fire uger, før produktionen for alvor går i gang.

Den originale Juke-R var baseret på modelår 2010-udgaven af GT-R-undervognen, men de nye biler får drivlinjen og chassiset fra modelår 2012-udgaven af GT-R. Produktionen af de første biler er i gang, og de første tre biler bliver leveret til deres nye ejere sidst på sommeren.

Gareth Dunsmore, som er Marketing Product Manager for Juke, udtalte: "Juke-R var oprindeligt tænkt som en enkeltstående konceptbil, der skulle forene Nissans to mest innovative modeller. Men den reaktion, vi fik på bilen i Dubai, var fantastisk – folk afgav tilbud på den originale bil ude på gaden!”

Med så stærk en reaktion og tre seriøse tilbud på bordetbesluttedevi os for at gøre bilen til en realitet. Vi kan ikke svigte entusiaster, der er så ivrige efter at udvide deres bilsamling. Juke-R er blevet noget af et fænomen, og jeg er virkelig stolt over den effekt, bilen har haft. Der kommer flere nyheder om Juke senere på året".

Alle, der gerne vil registreres som interesseret i at købe Nissans mest innovative crossover, skal skrive til e-mail adressen Juke-R@Nissan.co.uk .

Videoer med Juke-R og Desert Nemesis kan ses her:

www.youtube.com/NissanDanmark  - www.facebook.com/NissanDanmark

For yderligere information kontakt venligst:

Taina Erkkilä, Communications Director, Nissan Nordic Europe Ltd, Tlf. 358 (0)10 770 5311, terkkila@nissan-europe.com

Pressekontakt, Soerensen, Stine, Burson-Marsteller A/S, Tlf. 3332 7878,  stine.soerensen@bm.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med de mere end 12.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret en række biler inklusive mini-MPV’er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV’er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker.

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia