NISSAN ANNONCERER REKORDSALG I EUROPA I REGNSKABSÅRET 2011

  • Nissan Nordic Europe opnår rekordhøj markedsandel på 3,8 % med 36.851 stk.
  • 713.000 solgte biler i regnskabsåret 2011 (+ 106.000 i forhold til regnskabsåret 2010)
  • Rekordhøj markedsandel på 3,9 % for året
  • Højeste månedlige markedsandel nogensinde på 4,6 % i marts
  • Qashqai-salget oversteg en kvart million stk.
  • 8 ud af 10 solgte biler i Europa er også produceret i Europa

Nissan bekræftede, at bilmærket aldrig har stået stærkere i Europa med annonceringen af et salg på mere end 713.000 biler i regnskabsåret 2011, der sluttede den 31. marts. I Danmark har man også oplevet en fremgang i salget i forhold til 2010 og Nissan Danmark opnåede således en markedsandel på 2,4 % i 2011.

Den præstation svarer til en stigning på 17,5 % i forhold til året før (+ 106.000 biler) og er ensbetydende med Nissans bedste markedsandel i Europa nogensinde med 3,9 % (en stigning på 0,6 % i forhold til 2010).

Regnskabsåret sluttede også med en rekord, da Nissan opnåede sin højeste månedlige markedsandel nogensinde i marts med 87.457 solgte biler og en markdsandel på 4,6 %, hvilket betød, at mærket for fjerde måned i træk havde en markedsandel på over 4,0 %.

Disse resultater markerede afslutningen på et særdeles succesfuldt år i Europa - et år, hvor 32 ud af de 37 lande, hvor Nissan er repræsenteret, kunne notere en stigning i forhold til året før.

De bedst sælgende modeller er Qashqai og Juke, der produceres i Sunderland, og det understreger Nissans fortsatte dominans i crossover-segmentet.

Nissan solgte over en kvart million eksemplarer af Qashqai i Europa sidste år, hvilket svarer til en stigning på 3 % i forhold til 2010. Og i modellens første hele regnskabsår bidrog Juke - lillebroderen til Qashqai - med mere end 135.000 solgte eksemplarer.

Foruden at bidrage væsentligt til Nissans produktdrevne ekspansion øgede begge crossover-modeller andelen af solgte biler, der er produceret i Europa, til ca. 80 %, så Nissan er den asiatiske bilproducent med størst regional produktion.

Regnskabsåret 2011 var også året, hvor den revolutionerende 100 % eldrevne Nissan LEAF blev introduceret i et stigende antal europæiske lande.

Ved udgangen af regnskabsåret 2012 vil Nissan LEAF - som et udtryk for Nissans villighed til at introducere innovative produkter og teknologier på markedet - være til salg i mere end 20 lande i Europa, og det årlige salg ventes at blive fordoblet, når leveringskapaciteten øges, og elbilsinfrastrukturen fortsat udvides.

Der blev også gjort markante fremskridt på varebilsområdet i regnskabsåret 2011. Det samlede salg af varebiler steg til mere end 62.000 biler (en stigning på 16 % i forhold til 2010), og salget blev ført an af den stærkt sælgende NV200 van (med en stigning på 39 %) og Navara Pickup (med en stigning på 20 %) - begge biler produceres i Barcelona.

Salget af superminien Micra udgjorde også et vigtigt bidrag med en stigning i salget på 6 % i forhold til året før og med i alt næsten 77.000 solgte eksemplarer.

Rusland er fortsat et vigtigt marked for Nissan, og i regnskabsåret 2011 steg salget med hele 57 % til mere end 161.000 biler. Nissan har nu en samlet markedsandel på 5,9 % (og endda hele 7,5 % af de udenlandske mærkers markedsandel), og for nylig annoncerede Nissan, at en lokalt produceret Almera sedan bliver introduceret i Rusland i starten af næste år, så Nissan også bliver repræsenteret i landets største segment.

Storbritannien var Nissans næststørste marked i Europa med mere end 112.000 solgte biler og en markedsandel på 5,1 %. Salget i Frankrig steg med over 19 %, mens Nissan sluttede året med en markedsandel på over 5,0 % i et stigende antal lande, som blandt andet omfatter: Spanien, de baltiske lande, Grækenland, Irland, Cypern, Polen, Malta og de franske områder. 

Paul Willcox, som er Senior Vice President for Sales & Marketing i Europa sagde: "Til trods for de markante udfordringer, som vi stod overfor i 2011, herunder det voldsomme jordskælv i Japan, oversvømmelserne i Thailand og en vigende efterspørgsel i Vesteuropa har vi nu opnået flere rekordår i træk, så vi kan fastholde vores momentum i regionen.

"En af de vigtigste faktorer, der ligger til grund for vores succes, er den markante, lokale tilstedeværelse vi har i Europa i dag. Foruden produktionen af ca. 650.000 biler om året på vores fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland designer og konstruerer vi også biler i regionen - det spiller en stor rolle for vores salg.

"Og det samme gælder vores villighed til at udfordre det konventionelle og skabe innovationer. Vi skabte crossover-segmentet, vi er pionerer i elbilssegmentet, og vi introducerer fortsat unikke og dristige modeller som Juke på markedet.

"Det kommende år og fremadrettet vil vi fortsat udvikle og udvide vores tilstedeværelse i Europa med den samme kundedrevne tilgang og intense fokus på præstationer kombineret med en modelrække, der hele tiden bliver stærkere og bredere".

På sidste måneds biludstilling i Geneve annoncerede Nissan blot nogle få af de modeller, der skal bidrage med at opretholde deres præstationer på kort og mellemlang sigt - blandt andet med introduktionen af den sportslige Juke NISMO i 2012, en helt ny, traditionel bil i B-segmentet i 2013 og person- og varebilsudgaver af den eldrevne eNV200-konceptbil (baseret på den nuværende NV200) inden 2014.

TOP 5 BLANDT DE EUROPÆISKE MARKEDER I REGNSKABSÅRET 2011

MARKED REGNSKABSÅRET 2011 FORSKEL I FORHOLD TIL 2010
RUSLAND 161.238 + 57 %
STORBRITANNIEN 112.267 + 10,5 %
ITALIEN 78.693 + 5 %
TYSKLAND 72.791 + 7 %
FRANKRIG 72.186 + 19,5 %

TOP 5-MODELLER I REGNSKABSÅRET 2011

MODEL REGNSKABSÅRET 2011 FORSKEL I FORHOLD TIL 2010
QASHQAI 256.129 +3 %
JUKE 135.554 Ikke angivet
MICRA 76.713 +6 %
NOTE 45.897 -8 %
X-TRAIL 36.559 +35 %

###

For yderligere information kontakt venligst:

Taina Erkkilä, Communication Director ,Nissan Nordic Europe OY, Tel. +358 (0)10 770 5311 , terkkila@nissan-europe.com

Peter Hal, Country Manager, Nissan Nordic Danmark, Tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med de mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 528.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende japanske mærke i Europa.

Om Nissan

Nissan Motor Co., Ltd., som målt på volumenen er japans næststørste bilkoncern, har hovedsæde i Yokohama i Japan og er en del af Renault-Nissan-alliancen. Nissan beskæftiger over 150.000 medarbejdere globalt, og i 2010 leverede koncernen mere end 4 millioner biler til kunder. Nissan arbejder målrettet på at udvikle spændende og innovative produkter til alle typer kunder, og koncernen tilbyder et stort udbud af brændstofeffektive biler med lavt emissionsniveau under navnene Nissan og Infiniti. Som pioner inden for nul-emissions-mobilitet skrev Nissan historie med introduktionen af Nissan LEAF - den første prismæssigt overkommelige masseproducerede, komplet eldrevne bil og vinder af en række internationale priser som blandt andet Årets bil i Europa i 2011. Hvis du ønsker flere oplysninger om vores produkter, ydelser og arbejde med bæredygtig mobilitet, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på adressen http://www.nissan-global.com/EN/ .

Tags:

Abonner