NISSAN GIVER FULD TILFREDSHED OG PENGENE TILBAGE MED ELBILEN LEAF

Det lyder modsætningsfuldt, når Nissan siger fuld tilfredshed OG pengene tilbage. Men det er faktisk tilfældet med nyt salgsinitiativ for elbilen LEAF

Kommer usikkerheden i forkøbet

Selvom Nissan er den bilfabrikant, der netop med LEAF har solgt flest elbiler i verden, er der stadig ikke mange private forbrugere i Danmark, der kører på el. En af grundene er usikkerheden om rækkeviddens tilstrækkelighed i dagligdagen. Også selvom vi ved, at 80% af alle danske bilister kører maksimalt 100 km om dagen.

Den usikkerhed vil Nissan nu komme i møde ved at tilbyde tre måneders prøvekørsel af Nissan LEAF, inden den endelige beslutning skal tages.

Rent praktisk fungerer det således, at man lejer en Nissan LEAF for blot 3.800 kr. pr. måned i op til 3 måneder. Når man så har fundet ud af, at den fint klarer de daglige opgaver, får man refunderet lejeudgiften i prisen på bilen. Man kan prøve fra én op til tre måneder. Og altså uden omkostning, hvis man er tilfreds.

Marketingchef hos Nissan i Danmark, Steffen Nederby Høj, udtaler: "Hos Nissan har vi fuld forståelse for, at folk føler en vis usikkerhed for noget så nyt som elbiler. Og det med den måske manglende rækkevidde er jo noget, de hører om alle vegne. Med dette tiltag imødekommer vi usikkerheden og giver mulighed for at folk kan prøve bilen af i hverdagen, i modsætning til en almindelig 30 minutters prøvetur. Vi ved af erfaring, at folk, der har prøvet vores elbil LEAF, er meget begejstrede for oplevelsen, og ved længere tids bekendtskab forsvinder usikkerheden. Så vi håber naturligvis, at det her er det, der skal til for at give et sidste skub i den rigtig retning."

Langt billigere i drift

Priserne på Nissan LEAF, som størrelsesmæssigt kan sammenlignes med en VW Golf, starter lige under 210.000 kr. uden batteri. Batteriet kan lejes fra kr. 699 om måneden. Med batteri koster Nissan LEAF fra kr. 253.690. Men det er ved selve driften af bilen, der spares flest penge. Eksempelvis koster det fra kun 35 øre pr. km at køre, og da den er 100% eldrevet er der ingen ejerafgift på LEAF. Herudover har en elbil færre sliddele, og der er derfor normalt færre driftsomkostninger. Nissan giver desuden 5 års garanti på alle elbilskomponenter og 3 år på resten af bilen.

Nissan LEAF var nummer ét på salgslisterne i Norge i oktober, og på en samlet tredjeplads for året med mere end 3750 solgte biler. Nissan LEAF er verdens mest solgte elbil med mere end 85.000 solgte eksemplarer.

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark , www.twitter.com/NissanDanmark

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia