NISSAN LEAF MED I NY VERDESNREKORD

Borgere fra København og besøgende har nu chancen for at prøvekøre den nye Nissan LEAF fra Nissans Pop-Up Café på Kgs. Nytorv i dagene 4. – 14. september.

Ny verdensrekord med elbiler

En ny verdensrekord er blevet gennemført af Electric Vehicle Union (EVU) og norske EV Association, hvor 260,5 elbiler kørte samlet fra Maridalen til Oslo centrum. Den halve bil var en delt Nissan LEAF, som tydeligt viser en del af teknologien i en elbil.

Fra Maridalen i udkanten af Oslo startede verdens mest rene og støjfrie biler. Bilerne blev overvåget på den 4 km. lange rute fra luften af to droner med kameraer for at sikre, at alle køretøjer bevægede sig samtidigt og dermed kvalificerede sig til en ny verdensrekord. Den tidligere verdensrekord blev gennemført på Silverstone-banen i England i 2012 og bestod udelukkende af Nissan LEAF biler, rekorden blev slået med 35,5 elbiler.

Rekordforsøget var åbent for alle elbiler, men en stor del af de deltagende biler var repræsenteret af Nissan LEAF. Totalt var der 129 Nissan LEAF registreret i rekordforsøget. Nissans LEAF er en af de bedst sælgende biler i Norge med 2.298 biler solgt i 2012.

”Selvom det var en sjov begivenhed, så havde arrangementet også en alvorlig side” siger Jean-Pierre Diernaz, der er ansvarlig for eliler hos Nissan Europe. ”Formålet var at vise, at elbiler er praktiske biler også i hverdagen, med den ekstra fordel, at den ikke producerer udstødning og er meget støjsvag. Vi havde en kunde fra Hundeidvik, som ligger over 500 km. fra Oslo, som deltog i begivenheden og som kom fint til Oslo ved hjælp af hurtigopladernetværket. Norge er foran alle andre markeder i Europa for elbiler, men mange lande følger godt med, og vi kan se, at markedet generelt er stigende”.

Prøv den nye Nissan LEAF på Kgs. Nytorv i København

Op til det store rekordforsøg, gav Nissan borgerne mulighed for at prøvekøre den nye Nissan LEAF, som er bygget i Europa og som indeholder mere end 100 væsentlige ændringer og forbedringer. Den danske offentlighed har nu den samme mulighed, da Nissans Pop-Up Café flytter til Kongens Nytorv i København, hvor den vil være opstillet fra d. 4. september til d. 14. september 2013.

”Verdensrekorden havde ikke været så vellykket uden deltagelse af Nissan LEAF. Ikke alene er det Norges bedst sælgende elbil, men det er også verdens mest foretrukne bil uden udstødning – en fantastisk rekord i sig selv” siger Jacek Gorski, adm. direktør for Nissan Nordic Europe.

Der vil være eksperter til stede på Kongens Nytorv i København, som kan svare på spørgsmål om Nissan LEAF og fordelene ved kørsel i elbil generelt. De har også konkret information om, hvilke fordele der er i den specielle nordiske pakke, som følger med Nissan LEAF, købt igennem det eksisterende Nissan forhandlernetværk i Danmark. I tillæg til de opvarmede sæder foran og bagved, opvarmet rat, opvarmede sidespejle og lygtesprinklerene, indeholder den nordiske pakke også et varmelegme, som sørger for at imødegå de problemer der kan opstå i vinterhalvåret. Varmelegmet er kun monteret på biler med nordiske specifikationer, da der i de fleste andre lande i Europa ikke opnås samme lave temperaturer, som i den nordlige del af Europa.

Pop-Up Café’en spiller også en vigtig rolle i Nissans næste udfordring – at opnå en milliard elektriske kilometer fra d. 1. januar 2015 – som har til formål at opfordre flere forbrugere til at tilslutte sig EV revolutionen. Kilometerne bliver dækket af de nuværende Nissan LEAF ejere og alle testkørslerne tæller med mod de en milliard kilometre.

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia