NISSAN NETTOINDTJENING BLEV PÅ 45 MILLIARDER YEN I 3. KVARTAL AF REGNSKABSÅRET 2009

YOKOHAMA (den 9. februar 2010) Nissan Motor Co. Ltd. offentliggjorde i dag regnskabet for 3. kvartal af regnskabsåret 2009, som slutter den 31. marts 2010, samt resultatet for de første 9 måneder. I 3. kvartal blev resultatet efter skat på i alt 45 milliarder yen (480 millioner US $, 340 millioner euro). Resultatet, som blev bedre end forventet, skyldtes hovedsageligt ekstra salg på baggrund af skrotningspræmier på store markeder, vækst i salget i Kina og den effektive implementering af de foranstaltninger, vi har gennemført i forbindelse med den globale økonomiske og finansielle krise. Nettoomsætningen blev på 1.9962 billioner yen (21.33 milliarder US $, 15.01 milliarder euro), en stigning på 9.9% i forholdet til året før. Driftsoverskuddet blev på 134.1 milliarder yen (1.43 milliarder US $, 1.01 milliarder euro), og overskudsgraden blev på 6.7 %. Det ordinære resultat blev på 112.7 milliarder yen (1.20 milliarder US $, 850 millioner euro). “Vores præstationer i 3. kvartal af regnskabsåret 2009 er opmuntrende, og det viser, at vores modforanstaltninger virker," udtalte Nissans President og CEO Carlos Ghosn. “På trods af disse positive resultater for kvartalet mener vi, at forholdene i den globale økonomi stadig er skrøbelige og usikre, så vores prognose vil fortsat være forsigtig, indtil vi ser klare tegn på en varig bedring i verdensøkonomien." Nissan solgte 882.000 biler på verdensplan i perioden oktober-december 2009, hvilket svarer til 20.6% mere end i samme periode af regnskabsåret 2008. I perioden april-december 2009 blev nettoresultatet efter skat på i alt 54 milliarder yen (580 millioner US $, 410 millioner euro) – 25% mere end året før. Nettoomsætningen udviklede sig med 19.5% til 5.3796 billioner yen (57.47 milliarder US $, 40.45 milliarder euro). Driftsoverskuddet blev på i alt 228.9 milliarder yen (2.45 milliarder US $, 1.72 milliarder euro), svarende til en stigning på 147.6%. Overskudsgraden blev på 4.3%. Det ordinære resultat blev på 145.9 milliarder yen (1.56 milliarder US $, 1.1 milliarder euro), en stigning på 62%. På verdensplan solgte Nissan 2.505.000 biler i regnskabsårets første 9 måneder, 4.8% mindre i forhold til samme periode forrige år. Virksomheden har justeret sine forventninger opad til hele regnskabsåret 2009. På baggrund af vekselkurser på 92 yen/dollar og 132 yen/euro, hvilket svarer til de gennemsnitlige reviderede kurser for hele regnskabsåret, har Nissan indsendt følgende prognose for regnskabsåret, der slutter den 31. marts 2010, til børsen i Tokyo: • En nettoomsætning på 7.4 billioner yen 80.43 milliarder (US $, 56.06 milliarder euro) • Et driftsoverskud på 290 milliarder yen (3.15 milliarder US $,2.2 milliarder euro)  • Et nettoresultat på 35 milliarder yen (380 millioner US $,270 millioner euro) • R&D-udgifter på 395 milliarder yen (4.29 milliarder US $, 2.99 milliarder euro) • Kapitaludgifter på 300 milliarder yen (3.26 milliarder US $, 2.27 milliarder euro) Note 1: Den 4. november 2009 indsendte Nissan følgende prognose til børsen i Tokyo på baggrund af en vekselkurs på 90 yen/dollar og 131.6 yen/euro for regnskabsåret, der slutter den 31. marts 2010: • En nettoomsætning på 7 billioner yen (77.78 milliarder US $, 53.19 milliarder euro) • Et driftsoverskud på 120 milliarder yen (1.33 milliarder US $, 910 millioner euro)  • Et nettounderskud på 40 milliarder yen (440 millioner US $, 300 millioner euro) • R&D-udgifter på 395 milliarder yen (4.39 milliarder US $, 3 milliarder euro) • Kapitaludgifter på 325 milliarder yen (3.61 milliarder US $, 2.47 milliarder euro) Note 2: Beløb i USD og EUR er for læserens skyld omregnet ved følgende kurser: 93.6 yen/dollar og 133 yen/euro, hvilket svarer til de gennemsnitlige kurser i de første 9 måneder af regnskabsåret, der slutter den 31. marts 2010.

Abonner

Dokumenter og links