‘NISSAN NV200 LONDON TAXI

  • Nissan præsenterer en ny udgave af Londons sorte taxaer
  • Prismæssigt overkommelig og 50 % mere brændstoføkonomisk end alternative taxaer
  • Komplet eldrevet e-NV200-prototype af London taxaen testes i 2013
  • Designet til overlegen komfort, rummelighed, bekvemmelighed og tilgængelighed

Nissan har præsenteret en dristig, ny vision for Londons fremtidige sorte taxaer og de 300.000 daglige brugere – Nissan NV200 London Taxi.

NV200 London Taxi får markant reducerede CO2-emissioner sammenlignet med de nuværende taxamodeller – et fokusområde, der er på linje med borgmester Boris Johnsons strategi for luftkvaliteten i London.

En komplet eldrevet e-NV200 konceptbil vil også blive testet i den engelske hovedstad.

Borgmesteren er gået sammen med handikapforeninger og den indflydelsesrige London Taxi Drivers’ Association om at byde introduktionen af Nissan NV200 London Taxi velkommen.

Taxaversionerne af NV200 er allerede blevet præsenteret i Tokyo og er allerede blevet valgt som fremtidens eksklusive taxa i New York City. NV200 London Taxi bliver en del af en spændende, global Nissan-vision for den private udlejningsbranche.

Steve McNamara , som er General Secretary i Licensed Taxi Drivers’ Association, udtalte følgende: "Nissan står allerede stærkt på taxamarkedet i London – 2,7-liters dieselmotoren i nogle af de første taxaer var en af de bedste motorer, der nogensinde har været i en taxa. På baggrund af, hvad jeg har set af NV200 London Taxi, så rammer den helt rigtigt på alle områder. Det er vigtigt, at den ligner en taxa, at den er komfortabel med gode ind- og udstigningsforhold, og at den er driftssikker".

Den er fra yderst til inderst designet med henblik på optimal komfort for passagerer, førere og endda andre trafikanter, og NV200 London Taxi er mere effektiv og miljøvenlig end de nuværende sorte taxaer. Samtidig er den mere komfortabel, rummelig og bekvem for alle personerne i bilen. Den er også designet med særlig fokus på at kunne bruges af handikappede personer.

Holdbar og driftssikker – Nissan NV200 London Taxi er baseret på koncernens kompakte MPV NV200, som har vundet mange priser inklusive International Van Of The Year. Siden lanceringen i slutningen af 2009 er modellen blevet introduceret i 40 lande, og den er solgt i mere end 100.000 eksemplarer på verdensplan.

Andy Palmer , som er Executive Vice President hos Nissan, udtalte: “Nissan er stolt af at skulle levere en vision for det 21. århundrede for en af Londons mest ikoniske biler. Den sorte taxa er lige så stor en del af landskabet i London som Big Ben, og mens der altid vil være plads til den velkendte silhuet, har Nissan NV200 London Taxi lige så stor fokus på interiøret som på eksteriøret".

Han fortsatte: "Designprocessen i forbindelse med NV200 London Taxi var omfattende, og der vil ske yderligere forbedringer. Ud over at sikre, at chaufførerne kan sidde komfortabelt bag rattet i mange timer, har vi måttet tage hensyn til alle typer brugere af denne bil – der er ingen fast kundeprofil på bagsædet i en London taxa. Voksne, børn, forretningsfolk, turister, handikappede – alle er potentielle kunder. Vi har endda taget højde for personer, der måske aldrig kommer ind i taxaen, men som vil nyde godt af fx bilens lavere CO2-emissioner eller skydedørene, der ikke generer den øvrige trafik.

"Nissan NV200 er en global taxa, der introduceres i en af verdens største og strålende byer. Sikker, komfortabel, effektiv og bekvem – det er et stort skridt fremad i arbejdet med at sikre en transportløsning, der både er god for brugerne og byens øvrige beboere".


Nissan NV200 London Taxi – tekniske data*

Akselafstand 2,72 m
Højde 1,86 m
Længde 4,4 m
Bredde uden spejle 1,89 m
Bredde med spejle 2,1 m
Vendediameter 7,6 m
Motorstørrelse (l) 1,5
Antal cylindere 4
Modelår 2014 – estimeret brændstofforbrug ved blandet kørsel 18,8 km/l
Motorydelse (hk/kw) 89/66
Drejningsmoment (Nm) Ikke oplyst
CO2 138 g
NOx 0,22 *
Partikler 0,016 *
Trækkende hjul Forhjul

*De nøjagtige specifikationer kendes først efter yderligere testforløb. Tallene er baseret på estimater og specifikationerne fra den nuværende NV200 varebil.

For yderligere information kontakt venligst:

Taina Erkkilä, Director, Communications, NISSAN NORDIC EUROPE OY, 358 (0)10 770 5311 , terkkila@nissan-europe.com  

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med de mere end 12.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret en række biler inklusive mini-MPV’er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV’er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Abonner