Nissan på rundtur med LEAF elbil – så flere kan prøve at køre elektrisk

Startende tirsdag d. 5. marts og de næste to uger frem turnerer Nissan rundt i Danmark med 7 LEAF elbiler, så flere danskere ved selvsyn kan prøve, hvor behageligt det rent faktisk er at køre elbil.

   

Solgt 50.000 Nissan LEAF på verdensplan 

Selvom der rent faktisk er solgt intet mindre end 50.000 på verdensplan, er der mange danskere, der endnu ikke har haft mulighed for at prøve en Nissan LEAF – eller overhovedet kørt en elbil.

Det vil Nissan nu prøve at lave om på. De tilbyder derfor prøveture og mulighed for at få mere information i alt 11 steder rundt om i landet. Næsten alle i forbindelse med et BILKA varehus.

Mulighed for hurtig-opladning ved BILKA

BILKA har lanceret et samarbejde med elbiloperatøren CLEVER, som har opsat hurtiglade-stationer ved de BILKA-varehuse, der bliver besøgt på turen. CLEVER er certificeret opladningspartner til Nissan LEAF og er med på turen med opladningsløsninger til elbilen.

Turen sættes igang på Landgreven og ved Torvehallerne i København, tirsdag den 5. og onsdag d. 6. marts. Fyn besøges d. 8 & 9. marts. Og i Jylland startes turen i Kolding den 10. marts og kører forskellige steder frem til den 16. marts. En oversigt over besøgssteder og tidspunkter kan ses på www.nissan.dk

Gavekort på 100 kr. til BILKA

De første 30 hvert sted, der prøvekører en Nissan LEAF, modtager et gavekort på kr. 100 til BILKA.

Overskåret LEAF viser teknikken

I starten af tournéen medbringer Nissan også en overskåret LEAF i fuld størrelse, således at teknikken kan studeres på nært hold. Den overskårne LEAF er med i København, Hillerød og Odense.

Vind en LEAF i en måned

Sidst men ikke mindst deltager alle, der prøvekører en Nissan LEAF i løbet af tournéen, i lodtrækningen om at vinde en Nissan LEAF i en måned.

Om Nissan LEAF:

Nissan LEAF var den første masseproducerede elbil, der vandt titlen Årets Bil i Europa samt Årets Bil i Japan i 2011. Siden produktions-starten i december 2010 er der solgt mere end 50.000 eksemplarer. Det gør Nissan LEAF til verdens mest solgte elbil. Elmotoren yder 109 hk og har en tophastighed på 145 km/t. Nissan LEAF har en rækkevidde på op til 175 km på en fuld opladning. En fuld opladning tager mellem 6 og 10 timer afhængig af, om der benyttes 16A eller 10A. Der er også mulighed for kvikladning på specielle quick-charge stationer rundt i landet. Her kan batteriet oplades med op til 80% på blot 30 minutter. Nissan LEAF har fået 5 stjerne i Euro NCAP’s sikkerhedstest. I løbet af 2013 startes europæisk produktion af Nissan LEAF i Sunderland.

Billedmateriale kan hentes på www.newsroom.nissan-europe.com/dk

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Om Nissan i Europa

Hvad gør Nissan til noget særligt?

Vi tror på, at alt det, vi gør, skal fremme innovation og begejstring for alle: Vi leverer uventede løsninger, som giver smarte kundefordele og altid sørger for overraskelse og glæde for så mange mennesker som muligt.

Vi opfandt crossoveren med Nissan Qashqai og tilføjede begejstring til segmentet med små biler via Nissan Juke. Vi lancerer innovative idéer, som gør fremtidens teknologier tilgængelige i dag, med Nissan LEAF – den første prismæssigt overkommelige, massemarkedsførte rene elbil og modtager af en række internationale anerkendelser.

Når vi tænker på præstationer, ser vi mulighederne for at nå ud til et bredere publikum – og gøre præstationer helt tilgængelige – og for at udfordre konventionerne. Derfor har vi på baggrund af den tilgængelige superbil Nissan GT-R udviklet Nissan DeltaWing, som er en banebrydende tilgang til udholdenhedsracerløb, der sætter nye standarder inden for motorsporten.

Nissan drager fordel af en af de mest omfattende europæiske repræsentationer blandt oversøiske bilproducenter med mere end 14.500 ansatte lokalt til områderne design, forskning & udvikling, produktion, logistik og salg & marketing. Sidste år blev der produceret 677.000 biler på Nissan fabrikkerne i Storbritannien, Spanien og Rusland. Og koncernen tilbyder herfra 24 forskellige og innovative produkter til salg i Europa i dag.

Alt dette styrker Nissans klare ambition om at være det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia