NISSAN SÆTTER SALGSREKORD I APRIL

- Nissan øgede bilsalget med mere end 61.000 biler i de første fire måneder af 2011, sammenlignet med samme periode sidste år -

Nissan har i de første fire måneder af 2011 haft en flot fremgang, og salget steg med 35 pct. sammenlignet med 2010. Markedsandelen for april 2011 var desuden rekordstor for Nissan.

Nissan solgte 235.543 biler i januar-april 2011 – en stigning på mere end 61.000 biler sammenlignet med 2010. De rekordhøje salgstal var primært drevet af lanceringen af den nye Micra, og Qashqais forsatte popularitet.

Det betød, at Nissan øgede den samlede markedsandel på det europæiske marked med 0,9 procentpoint til 3,8 pct. for årets første kvartal. I april solgte Nissan 53.840 biler, hvilket er en stigning på 20 pct. sammenlignet med april 2010. Markedsandelen for april var 3,5 pct.

Det går endnu bedre for Nissan i Norden, som øgede salget med mere end 40 pct. sammenlignet med januar-april 2010. Det samlede salg for perioden endte på cirka 12.000 biler, hvilket forbedrede Nissans markedsandel med 0,7 procentpoint til 4,1 pct.

I tillæg til det solide salg af Micra og Qashqai, har Nissan også oplevet stor efterspørgsel på crossover-modellen Juke. I Europa har Nissan solgt knap 60.000 Juke siden lanceringen i september 2010, hvoraf de 36.500 er solgt i år. I Norden er der blevet solgt ca. 3.000 Juke.

Guillaume Cartier, Nissan Nordic Europe Managing Director, udtaler: "Nissan Nordic Europe’s gode start på året fortsatte i april, hvor vi solgte mere end 3.000 biler og øgede vores markedsandel med 0,3 procentpoint, sammenlignet med april 2010.”

###

For yderligere information kontakt venligst:

Taina Erkkilä, Director, Communications, NISSAN NORDIC EUROPE OY, +358 (0)50 300 0409, terkkila@nissan-europe.com  

Om Nissan

Nissan Motor Co., Ltd., er, målt på volumenen, Japans næststørste bilkoncern og har hovedsæde i Yokohama i Japan, hvor de er en del af Renault-Nissan-alliancen. Nissan beskæftiger over 150.000 medarbejdere globalt, og i 2010 leverede koncernen mere end 4 millioner biler til kunderne. Nissan arbejder målrettet på at udvikle spændende og innovative produkter til alle typer af kunder, og koncernen tilbyder et stort udbud af brændstofeffektive biler med lavt emissionsniveau under navnene Nissan og Infiniti. Som pioner inden for nul-emissions-mobilitet skrev Nissan historie med introduktionen af Nissan LEAF – den første prismæssigt overkommelige, masseproducerede, komplet eldrevne bil og vinder af en række internationale priser som blandt andet Årets bil i Europa i 2011.

Hvis du ønsker flere oplysninger om vores produkter, ydelser og arbejde med bæredygtig mobilitet, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på adressen http://www.nissan-global.com/EN/ .

Abonner

Dokumenter og links