NISSAN VIL BYGGE ELBILEN LEAF PÅ FABRIKKEN I SUNDERLAN - Storbritannien bliver det tredje produktionssted i verden for Nissans elbiler -

• Produktionen starter i begyndelsen af 2013 • Til at starte med vil den årlige produktionskapacitet på fabrikken i Sunderland ligge på ca. 50.000 biler • Sammen med batterifabrikken i Sunderland udgør produktionen en investering på over 450 millioner euro i nul-emissions-mobilitet

SUNDERLAND, Storbritannien (den 18. marts 2010) – Nissan Motor Co. Ltd. understregede endnu engang sin førende position inden for nul-emissions-mobilitet, da det i dag blev meddelt, at Nissan LEAF skal produceres på koncernens fabrik i Sunderland, Storbritannien. Nissan LEAF – den første model i en række kommende elbiler fra Nissan – er verdens første prismæssigt overkommelige, masseproducerede nul-emissions-bil, og den er udtryk for Nissans visioner vedr. en bæredygtig fremtid for mobiliteten. Nissan oplyste desuden, at opførelsen af den avancerede litium-ion-batterifabrik, som blev annonceret sidste år, starter i april måned i år. Fabrikken, som bliver placeret i Sunderland, får en produktionskapacitet på 60.000 batterier om året, og produktionen af batterier til både Nissan og alliancepartneren Renault starter i 2012. Produktionen af Nissan LEAF og af batterierne repræsenterer en samlet investering på over 450 millioner euro i fabrikken i Sunderland og forventes at opretholde ca. 2.250 jobs hos Nissan og i logistikkæden i Storbritannien. Investeringen støttes af et erhvervsudviklingstilskud (GBI) på 22,5 millioner euro fra den britiske regering og en finansieringspakke på op til 220 millioner euro fra Den Europæiske Investeringsbank. Andy Palmer, senior vice president med ansvar for Nissans globale elbilsstrategi, udtalte: "Verden står på tærsklen til en ny æra inden for biltransport. Nissan LEAF, som kommer til salg senere i år, er en 5-personers hatchback med samme pladsforhold, praktiske egenskaber og præstationer som en tilsvarende, konventionel bil i samme klasse – uden emissioner fra et udstødningsrør". "Takket være Storbritanniens engagement i en fremtid med færre CO2-emissioner, som blandt andet består af infrastruktur, tilskud til kunderne og uddannelsesprogrammer, bliver Nissan LEAF produceret i Sunderland, så Storbritannien bliver det tredje land i verden, hvor denne revolutionerende bil bliver produceret. Produktionen af Nissan LEAF starter i Oppama i Japan senere i år, og produktionen i Smyrna i Tennessee, USA, starter i 2012. På fabrikken i Sunderland starter produktionen i starten af 2013, og produktionskapaciteten vil i starten være på ca. 50.000 biler om året, så den globale produktionskapacitet af Nissan LEAF kommer op på 200.000 biler om året. De tre fabrikker understøtter det første salg af den nye model, som starter i slutningen af 2010 i Japan, USA og i udvalgte europæiske lande, før den globale massemarkedsføring starter i 2012. Nissan og alliancepartneren Renault er de eneste bilproducenter, som har engageret sig i massemarkedsføring af komplet eldrevne biler på verdensplan. Indtil nu har alliancen globalt indgået mere end 50 partnerskaber med regeringer, byer, organisationer og andre vigtige aktører for at gøre markederne og infrastrukturen klar til en succesfuld introduktion af elbiler rundt om i verden. Arbejdet med at integrere Nissan LEAF i produktionsprocessen i Sunderland starter i 2012. Bilen skal produceres på fabrikkens anden produktionslinje sammen med den nyligt præsenterede, kompakte crossover-model Juke, som skal produceres fra August 2010. Nissan vil fortsat samarbejde med lokale og nationale myndigheder forud for starten på salget af Nissan LEAF i Storbritannien i starten af 2011. I december måned sidste år, underskrev Nissan og det britiske selskab for egnsudvikling, One North East, en endelig aftale om nul-emissions-mobilitet. Aftalen omfatter udvikling af et regionalt netværk af ladestationer, levering af Nissan LEAF til regionen fra starten af 2011 og en en række incitamenter til de første købere af elbiler – fx en periode med gratis opladning og separate vognbaner til elbiler. Selv om nul-emissions-biler er centrum i Nissans produktstrategi, investerer koncernen også i en række lav-emissions-teknologier som fx clean diesel, effektive forbrændingsmotorer og hybridteknologi. ### NISSAN LEAF kort fortalt: - Verdens første, masseproducerede nul-emissions-bil, som er til at betale - En 5-personers hatchback i C-segmentet - Bilen drives af en elmotor på 109 hk (80 kW) - Kan oplades til 80 % af kapaciteten på under 30 min. (lynopladning) - Rækkevidde under realistiske forhold: 160 km - En tophastighed på over 140 km/h - Produceret på en helt ny elbilsplatform Facts vedr. fabrikken i Sunderland: - Grundlagt i 1984 (produktionsstart i 1986) - Samlet investering i fabrikken til dato: 2,86 milliarder euro - Den totale volumen siden produktionsstarten: 5,6 millioner biler - Samlet produktion i 2009: 338.000 biler - Nuværende antal medarbejdere: 4.100 - Storbritanniens største bilproducent og -eksportør - Producerede en tredjedel af alle engelskproducerede biler i 2009 - Nuværende produktionsmodeller: Qashqai, Qashqai +2, Note og Micra

Abonner

Dokumenter og links