OPDATERET ERKLÆRING VEDR. STATUS FOR JORDSKÆLVET I JAPAN, OG HVORDAN DET PÅVIRKER NISSAN PÅ DET EUROPÆISKE MARKED

Følgende erklæring indeholder seneste nyt om Nissan i Europa efter jordskælvet i Japan og er et supplement til opdateringen fra Nissan Motor Co., Ltd. Alle nyheder er aktuelle pr. dags dato. Som situationen udvikler sig, vil Nissan Europe komme med opdateringer efter behov.

Medarbejdere

  • Næsten alle Nissans medarbejdere, der har været på forretningsrejse i Japan, er rejst tilbage til deres hjemlande. Nogle få medarbejdere fra Nissan Europe er rejst hjem senest den 19. marts.
  • Vi har fået bekræftet, at alle udstationerede medarbejdere og deres familier i Japan er i sikkerhed, og vi vil fortsat være i tæt kontakt med disse personer. I øjeblikket er alle forretningsrejser til Japan stillet i bero. Nissan er klar over, at en række regeringer har anbefalet deres borgere at forlade Stortokyo eller helt at forlade Japan. Nissan er i dialog med alle europæiske medarbejdere omkring deres ønsker og vil fuldt ud støtte op om deres beslutning om at blive eller rejse ud af landet.

Hjælp i forbindelse med jordskælvet

  • Som en reaktion på det katastrofale jordskælv og den ødelæggende tsunami, der påførte Japan stor skade, vil Nissan Europe donere 1 million dollar som bidrag til hjælpearbejdet i forbindelse med jordskælvet.  
  • Med bidraget på 1 million dollar (¥80 millioner) fra Nissan Europe kommer Nissans bidrag på verdensplan op på over 3,75 millioner dollar (¥400 millioner). Beløbet inkluderer globale og regionale koncerndonationer, medarbejdergaver og 50 biler til nødhjælpsarbejderne i de berørte områder af Japan.

Fabrikkerne/produktionen  

  • Arbejdet fortsætter på alle Nissans europæiske fabrikker, og vi fortsætter indtil videre med at arbejde efter den fastlagte produktionsplan.  
  • Selv om alle fabrikkerne i Japan undtagen motorfabrikken i Iwaki har været i stand til at reparere beskadigede produktionsfaciliteter og/eller udstyr, tager det stadig tid at få leveret dele fra vores leverandører.
  • Hvad angår motorfabrikken i Iwaki, så påvirkes området stadig i høj grad af efterskælv, og genopbygningen forventes at tage længere tid end på de øvrige fabrikker.
  • Vores driftsplan vil se ud på følgende måde:
    • Fabrikkerne i Oppama, Tochigi, Yokohama, Kyushu og Nissan Shatai har genoptaget driften mandag den 21. marts. Driften er begrænset til følgende aktiviteter:

-          Produktion af komponenter til fremstillingsvirksomheder uden for Japan og reservedele (afhænger af tilgængeligheden af dele fra leverandører)

-          Bilproduktionen genoptages efter planen torsdag den 24. marts, så længe forsyningerne rækker

  • Fabrikken i Iwaki:

-          Alt imens genopbygningsaktiviteterne på motorfabrikken i Iwaki fortsætter, opfordres alle medarbejdere der er på ’stand by’ til at yde assistance til frivillige genopbygningsaktiviteter i lokalområdet

  • Nissans JATCO’s Fuji-fabrik og fabrikken i Fujinomiya, hvor der produceres gearkasser, har rapporteret om delvis beskadigelse af bygninger og udstyr. Driften er indstillet, og beskadigelserne vurderes i øjeblikket.

Nissan er på baggrund af anmodninger fra leverandører begyndt at støtte forskellige genopbygningsaktiviteter. Nissan er parat til at tilbyde yderligere assistance, hvis det efterspørges. 

Bilforsyning/påvirkning af produktionen i Europa  

  • Nissan Europe forventer af følgende årsager ikke på kort sigt, at situationen får indflydelse på salget eller udbudet af biler:
    • Et stærkt produktionsmæssigt fodfæste i Europa, hvor ca. 80 % af de biler, der sælges i Europa, produceres.
    • Vi har tilstrækkelig forsyning af biler til at opretholde salget og leveringerne til kunderne i mindst 6 uger.
    • Vi har tilstrækkelige forsyninger på vej til Europa til, at vi kan fortsætte produktionen.
  •   På grund af forsyningsproblemerne i Japan forventer vi, at situationen kommer til at påvirke os på mellemlang sigt, men det er for tidligt at sige noget om, hvor meget det kommer til at betyde.

Som situationen udvikler sig, vil Nissan Europe komme med opdateringer efter behov.

###



Kontaktoplysninger:
Peter Hal, Country Manager, Nissan Nordic Danmark, Tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com

Abonner

Dokumenter og links