Renault-Nissan-alliancen offentliggør placeringen af batterifabrik i Portugal

LISSABON, Portugal – Renault-Nissan-alliancen offentliggjorde i dag placeringen af den planlagte batterifabrik i Portugal. Offentliggørelsen fandt sted i dag i Lissabon med deltagelse af Portugals premierminister Jose Socrates og Carlos Ghosn, bestyrelsesformand og administrerende direktør i Renault-Nissan-alliancen. Den nye fabrik, hvor der skal produceres avancerede litium-ion-batterier, bliver opført på Renaults industrikompleks CACIA (Companhia Aveirense de Componentes para a Indústria Automóvel) i Aveiro ca. 250 km nord for hovedstaden Lissabon. I juli måned i år bekræftede Nissan, at koncernen havde til hensigt at investere i en produktionsfabrik, som skulle levere batterier til de elbiler, der skal produceres af Renault-Nissan-alliancen. Opførelsen af fabrikken begynder i 2010, og produktionen starter i 2012. Produktionskapaciteten er beregnet til 50.000 batterier om året. Premierminister Jose Socrates udtalte: "Efter at være blevet førende inden for vedvarende energi arbejder Portugal på at blive en pioner inden for mobilitet med elbiler, og landet er i gang med at udvikle et nationalt dækkende netværk af ladestationer til elbiler. Renault-Nissan-alliancens batterifabrik styrker Portugals rolle som et land, hvor der foretages research, produktion og test af komponenter og løsninger til elbiler". Carlos Ghosn udtalte: "Vi har hele tiden været imponerede over den portugisiske regerings fremsynede og proaktive holdning til introduktionen af masseproducerede nul-emissions-biler. Det, at vi nu kan foretage denne investering på Renaults CACIA-faciliteter, er en win-win-situation for både Portugal og alliancen." I henhold til aftalen med den portugisiske regering investerer Nissan mere end 160 millioner euro i den nye fabrik, og produktionen vil betyde 200 nye arbejdspladser. Denne investering er en opfølgning på annonceringen i november 2008, hvor det blev offentliggjort, at Portugal vil samarbejde med Renault-Nissan-alliancen om at implementere et nul-emissions-program fra 2010. Som en del af planen vil alliancen begynde leverancen af elbiler fra januar 2011, og den portugisiske regering vil opbygge et netværk med 1.300 planlagte ladestationer, der skal opføres over hele landet i løbet af de kommende 2 år. "Blandt verdens bilproducenter forfølger Renault og Nissan en unik strategi om at skabe et netværk af batteriproduktionsfaciliteter," udtalte Hideaki Watanabe, Alliancens administrerende direktør for Renault-Nissans nul-emissions-forretningsenhed. "Portugal slutter sig til et stigende antal lande, der arbejder seriøst på at realisere nul-emissions-mobilitet." Renault-Nissan-alliancen – verdens tredje største bilkoncern målt på volumen – er fast besluttet på at være førende inden for nul-emissions-mobilitet. Startskuddet lyder med introduktionen af Nissan LEAF i slutningen af 2010, og alliancen har allerede offentliggjort planer for lanceringen af syv masseproducerede elbiler under Renault, Nissan og Infiniti mærkerne. Foruden Portugal har alliancen også bekræftet oprettelsen af faciliteter til produktion af batterier i Frankrig, Japan, USA og Storbritannien. # # # # http://www.nissaneurope-newsbureau.com/nissanmedia/front?controller=Home

Tags:

Abonner

Dokumenter og links