Selskabsmeddelelse nr. 13, 2017 - Auktion over obligationer i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab.

Report this content

Refinansiering af Nordea Kredits rentetilpasningslån pr. 1. april 2017 gennemføres ved auktion i særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO).

Auktion og vilkår blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 4 af 5. januar 2017.

Auktionerne foregår onsdag den 8. februar og torsdag den 9. februar 2017.

Obligationernes rating er Aaa hos Moody’s og AAA hos Standard & Poor’s.

Auktionerne åbner dagligt kl. 09.00 og lukker henholdsvis kl. 11.30 og kl. 13.00.
Der vil ske tildeling af accepterede bud henholdsvis kl. 11.40 og kl. 13.10.

Det vil være muligt at lægge bud ind med tre decimalers nøjagtighed i de 1-årige obligationer i DKK og EUR. I de øvrige serier bydes med maksimalt to decimaler.

Nordea Kredit er ikke forpligtet til at afhænde hele det annoncerede beløb.

Salget afregnes med valør den 3. april 2017.

Auktionerne vil blive afholdt, som det fremgår af vedlagte PDF. Beløbene der skal sælges på auktionen opskrives i VP fredag d. 3. februar 2017, hvor der også laves en blokemission på DKK 250 mio. i ISIN DK0002036961.

Auktionsresultater og kalkulerede rentesatser kan dagligt følges på henholdsvis www.nordeakredit.dk under ”Investor information” og på www.nordea.dk/privat/lan/bolig/foelg-auktionen.html.

Investorer tilbydes at modtage de på auktionen købte obligationer med spot valør, såfremt investor leverer udløbene inkonverterbare Nordea Kredit obligationer imod. Ombytning aftales med Peter Brag eller Finn Nicolaisen dagligt inden kl. 14.00.

Bud kan i tilfælde af tekniske problemer afgives til Nordea Markets. Kontakt personer er Bjarne Hammeken på telefon 33 33 17 07 og Frank Klahsen på telefon 33 33 14 44

For obligationer med auktionstrigger gælder:
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fastsætter restriktioner for det endelige salg og tildeling af obligationer i tilfælde af fejlet auktion.

For obligationer med rentetrigger gælder:
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fastlægger restriktioner for den effektive rente i forbindelse med refinansiering. Den effektive rente kan ikke stige mere end 5 procentpoint og begrænsningen er en betingelse for den endelige afslutning af salget og tildeling af obligationer.

Eventuelle spørgsmål rettes til Nordea Group Treasury & ALM, Peter Brag på telefon 33 33 16 63 eller Finn Nicolaisen på telefon 33 33 16 25.

Venlig hilsen

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

Tags: