Nordea fremmer e-handel i den globale skovindustri

Nordea fremmer e-handel i den globale skovindustri Nordea og papiNet har i fællesskab udviklet en løsning, der integrerer sikkerhed og banktjenester i den globale papirindustris meddelelsessystem. Dette er endnu et led i Nordeas bestræbelser på at anvende sin ekspertise inden for e-banking til gavn for erhvervskunder. Den fælles løsning tilbyder medlemmerne af papiNet mulighed for omkostningsbesparelser som følge af integrerede finansielle og forretningsmæssige meddelelser, forenklet problemløsning og globale internetbetalinger via en bank efter eget valg. Løsningen bygger på Identrus PKI-sikkerhed og SWIFT's TrustAct meddelelsesinfrastruktur, som Nordea har været med til at udvikle. Den dækker hele værdikæden fra ordregivning til betaling. Meddelelser vedrørende finansielle ydelser udskilles fra den elektroniske informationsstrøm mellem virksomhederne og videregives til bankerne. - Bankerne har en rolle at spille i at understøtte sikkerheden i B2B transaktioner, og den rolle er nu udvidet til at integrere finansielle ydelser i virksomhedernes værdikæde, siger Markku Pohjola, chef for Corporate and Institutional Banking i Nordea. - Denne måde at betjene en betydningsfuld sektor på er ny for Nordea. Gennem vores samarbejde med papiNet er vi de første i verden, der tilbyder denne service, og vi inviterer andre banker til at begynde at bruge den nye standard som en del af deres serviceydelser. - Den fælles løsning imødekommer papirindustriens behov for åbenhed og understøttelse af et globalt handelsmiljø. Samarbejdet med banksektoren tilfører værdi til papiNet og er helt klart til begge parters fordel, siger Jorma Saarikorpi, informationschef i UPM-Kymmene. PapiNet er blevet til på initiativ af skovindustrien med det formål at stille kommunikations- og handelsstandarder til rådighed for medlemmerne, som tæller alle de store papirselskaber, heriblandt International Paper, Stora Enso, UPM-Kymmene, SCA og M-real. Skovindustriens kunder, såsom AOL Time og News International, deltager også aktivt i ordningen. Yderligere information: Olli Kähkönen, Concept Manager, +358 9 165 53246 Liisa Laine, Media Relations, +358 9 1654 2655, +358 50 66839 Læs mere på www.nordea.com Press room www.papinet.org ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/06/06/20020606BIT00140/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/06/06/20020606BIT00140/wkr0002.pdf

Om os

Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, som skaber markant værdi for kunder og aktionærer. Vi gør det muligt for vores kunder at nå deres mål ved at tilbyde et bredt udbud af produkter, serviceydelser og løsninger inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring. Nordea har ca. 11 mio. kunder, er til stede med filialer på omkring 650 lokaliteter og er blandt de ti største universalbanker i Europa målt på markedsværdi. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Stockholm, Nasdaq Helsinki og Nasdaq Copenhagen. Yderligere information: www.nordea.com

Abboner

Dokumenter og links