Nordea klar med nordisk bureau-setup

Nordea klar med nordisk bureau-setup Nordea har valgt bureaupartnere, der kan sikre en fortsat stærk lokal profil og samtidig styrker det nye Nordea-varemærke Grey og Aqvilo, der er to bureauer med stærk repræsentation i hele Norden, bliver Nordeas kommende partnere på bureausiden. Grey skal i hele Norden stå for Nordeas direct marketing aktiviteter, som Grey hidtil har varetaget for koncernen i Sverige og Finland. Aqvilo, der har været partner på lanceringen af Nordea-navnet, bliver partner på Nordeas massemarkedsføring. Aqvilo er et nordisk samarbejde mellem Ogilvy & Mather, Taivas/Ogilvy i Finland og Wibroe, Duckert & Partners i Danmark. - I nogle måneder har vi overvejet, hvem der skulle være vores fremtidige bureaupartnere. Hovedkriterierne for vores valg af partnere har været en stærk lokal repræsentation i Norge, Sverige, Finland og Danmark og samtidig en dokumenteret faglig ekspertise og kreativitet. Begge kriterier er opfyldt med valget af Grey og Aqvilo. Dette setup giver os mulighed for at arbejde med opbygningen af vores varemærke og samtidig effektivt understøtte vores forretningsaktiviteter, siger Torben Laustsen, chef for Group Identity and Communications. - Ved at satse på tværnordiske bureausamarbejder vil vi opnå en fælles fremtræden i alle lande, når det gælder image, stil og signaler. Samtidige skal det fælles udtryk omsættes i slagkraftige kampagner, der tager højde for lokale konkurrenceforhold og forskellige udgangspunkter, vi har på de forskellige markeder, siger Maj Stjernfeldt, chef for Market Support, Retail Banking. Yderligere information: Torben Laustsen, Group Identity and Communications, +45 40 54 48 22 Maj Stjernfeldt, Market Support, Retail Banking, +46 705 534 650 Ann Leena Mikiver, Media Relations Sweden, +46 8 614 9007 Lauri Peltola, Media Relations Finland, +358 50 324 1445 Kjell Flø, Media Relations Norway, +47 901 877 48 Jens Bekke, Media Relations Denmark, +45 20 66 39 68 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2001/09/03/20010903BIT00390/bit0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2001/09/03/20010903BIT00390/bit0001.pdf

Om os

Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores kunder og samfundet. Vi er der med relevante finansielle løsninger, når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og nå deres mål. Vi er den største bank i Norden og blandt de ti største finansielle koncerner i Europa målt på markedsværdi med ca. 11 mio. kunder. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

Abonner

Dokumenter og links