Nordea lancerer Solo netbaserede løsninger i Polen

Nordea lancerer Solo netbaserede løsninger i Polen Nordea, verdens førende inden for e-banking, introducerer electronic banking serviceydelser i Polen, så kunderne i Nordea Bank Polska kan udføre deres bankforretninger online. Saldooplysninger, kontoposteringer, betalingsoverførsler til indenlandske og udenlandske banker samt åbning af indlånskonti er blandt de serviceydelser, som Nordea i første omgang lancerer i Polen. I nær fremtid kan også virksomheder åbne konti i netbanken. Allerede nu kan kunderne benytte sig af disse tilbud via telefon, og GSM og WAP- tjenester bliver indført inden udgangen af året. - Jeg er meget glad for, at vi nu kan tilbyde vores polske kunder de sikre og enkle Solo-løsninger, siger Bo Harald, chef for Electronic Banking i Nordea. - Dette er i tråd med vores strategi om, at brugen af elektroniske serviceydelser skal være en daglig rutine for alle vores kunder. Antallet af netbankkunder er steget kraftigt, og alene i år har vi fået 500.000 nye kunder. Brugen af netbaserede løsninger er steget endnu mere. I slutningen af oktober oversteg antallet af kunde-logons antallet sidste år med 18 mio. - Med fem millioner internet-brugere har det store polske marked et betydeligt potentiale inden for netbaserede løsninger, siger Thomas Neckmar, chef for Regionalbank Baltikum og Polen. Han vurderer, at antallet af kunder, der benytter Nordeas e-banking serviceydelser vil løbe op i titusinder hen imod slutningen af næste år, da brugen af e- banking netop nu er begyndt at stige i Polen. Nordeas e-banking serviceydelser tilbydes nu i Finland, Sverige, Danmark, Norge, Estland, Letland og Polen. Elektroniske finansielle løsninger vil også blive introduceret i Litauen i den nærmeste fremtid. Nordea har næsten 2,6 mio. e-kunder, og antallet af kunde-logons i Nordeas netbank er det højeste i verden. I perioden januar-oktober loggede 62 mio. kunder sig på, hvilket er 40 pct. mere end det foregående år. Der blev udført 72 mio. betalingsoverførsler, en stigning på 42 pct. i forhold til sidste år. Yderligere information: Bo Harald, chef for Electronic Banking, +358 9 165 42256 eller +358 50 64101 Thomas Neckmar, chef for Regionalbank Baltikum og Polen, +46 8 614 79 30 Liisa Laine, Media Relations, +358 9 165 42655 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2001/11/06/20011106BIT00170/bit0002.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2001/11/06/20011106BIT00170/bit0002.pdf

Om os

Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores kunder og samfundet. Vi er der med relevante finansielle løsninger, når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og nå deres mål. Vi er den største bank i Norden og blandt de ti største finansielle koncerner i Europa målt på markedsværdi med ca. 11 mio. kunder. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

Abonner

Dokumenter og links